Kommunens økonomi

Af: Torben Thomsen, Gl. Blærevej 66, Aars

Det ser sølle ud. Næh, det officielle svar på den vesthimmerlandske økonomis tilstand lyder, at aldrig har kassekreditten været i bedre stand. Gæld er ikke noget, man vil snakke om på anden måde end selvrosende. Spørges ind til gældssammensætningen, så ties der om den, og det er ude af proportion at minde om, at kommunen var under administration for få år tilbage. Ingen opstillede kandidater til kommunalvalget kan gøre rede for låntagning i kommunen. Er det helt ude i hampen at frygte for lånene, eller hvorfor må vi ikke høre om dem?

Samme kandidater vil heller ikke kunne gøre rede for, hvad kommunen har sparet ved at lukke skoler. Da man besluttede lukningerne, blev der gjort opmærksom på, at besparelsen var i millionstørrelse, og samtlige partier gik ind for et budget derefter. I politik må man gerne omgås sandheden med risiko for at skabe politikerlede, men partiet Venstre hævder stadig, at de da stemte imod lukningen, men for budget. Hvorfor har de to fænomener ikke noget med hinanden at gøre?

Borgmesterforstyrrelser og beslutninger skabte uro i den konservative gruppe, og det lå lige til at forklare, at der var for tydelige forbindelser til borgmesterens egen interesse og kommunens. Splittelse i borgmesterpartiet. Ny partidannelse i Vesthimmerland. Så ventes der spændt på, om det får nogen indflydelse på stemmeafgivning. Hvis ikke knæsættes et princip for borgmesteroptræden, som en kommende borgmester med samme interesse frit kan iværksætte.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: