Hvad med turismen i den sydlige del af kommunen?

Af: Den Frivillige Turistgruppe, Hvalpsund,Torben Leth-Nissen,Sundvej 16, Hvalpsund

Hvad vil I politikere gøre for at fordelingen af midlerne til VisitVesthimmerland kommer hele Vesthimmerland kommunes ferieområder til gode?

På vælgermødet for nylig i Ullits, blev der desværre ikke plads til dette spørgsmål, da jeg allerede havde stillet et. Derfor stiller jeg det gennem dette læserbrev.

Sagen er den, at Info-hytten i Hvalpsund i 2017 kun kunne holdes åben i weekenderne af Den frivillige Turistgruppe, Hvalpsund.

Der var ”ikke råd” til en fast turistmedarbejder (beløbsramme: omkring 80.000 kr.)

Siden 1994 har en betalt turistmedarbejder siddet i Info-hytten alle hverdage i sommersæsonen fra juni til august. Denne turistmedarbejder er sparet væk, og nu ved vi ligeså, at turistkontoret i Farsø lukker per 1.1.2018.

Betjeningen af de mange turister i kommunens sydlige del er dermed forringet betydeligt. Her er lige så mange turistmæssige attraktioner som i kommunens nordlige del.


For os, som bor her i området, virker det mærkværdigt, at midlerne til den turistmæssige indsats i kommunen kun forvaltes og fordeles til turistmæssige opgaver i kommunens nordlige del.


Vi hørte på vælgermødet flere partier påpege den økonomiske faktor, som turismen er. Når vore turister spises af med en papirspose med brochurer og en intetsigende touch-screen er jeg bange for, at de vælger andre destinationer end Vesthimmerland.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: