27 ud af hvor mange?

Af: Peter Rasmussen, By- og Regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti, Foulumvej 42, Ullits

Den 27. september var der et læserbrev(675.000 lige ned i lommen til Vesthimmerlands Kommune, skrevet af formand for beskæftigelsesudvalget, Pia Buus Pinstrup(C)-  red.), hvis eneste formål som jeg ser det, er fortsat at bevare den politiske illusionen om at de mange flygtninge og asylansøgere der kommer til Vesthimmelrand er en ”sund forretning”, selvom forvaltningschefen på området siger at det ikke er det.

Det er da glædeligt at der kommer 675.000 kr. ind i kommunekassen fra staten fordi 27 flygtninge er kommet i job, og i indlægget lyder det nærmest som om at det er en kæmpe succes.

Er det nu også det? 27 ud af hvor mange er kommet i job? Det fremgår ikke af indlægget, og har ikke været muligt at finde de tal, så d. 28. september bad jeg vores gruppeformand Brian Christensen(DF) om at forespørge på det samlede antal flygtninge Vesthimmerland har modtaget i 2015 og i 2016. Selvom der er rykket for disse tal 2 gange siden, har vi endnu ikke fået dem.

En gennemsnitslig flygtning/asylansøger koster det danske samfund 250.000 kr. (jp. 29.09-09) om året, hvor af de 29.600 kr. afholdes af kommunerne(Cepos).

Vi ved også, at for hver flygtning/asylansøger der ankommer til Danmark, skal antallet ganges med 5 p.g.a.familiesammenføringer(Udlændingestyrelsen)

I følge Nationalbanken koster en ikke-vestlig invandrer i gennemsnit 2 mio. kroner for det danske samfund.

Hvor langt rækker de 675.000 kroner så?

Helt kort mener jeg slet ikke vi skal bruge ressourcer på at få flygtninge, der kun skal være her midlertidigt, integreret på jobmarkedet. De ressourcer ser jeg hellere blive brugt på at få nogle af de ledige der i forvejen står og mangler et job hjulpet videre.

Når en flygtning ankommer til Vesthimmerland bør vi som noget af det første, informere dem om -og få lavet en repateringsplan (hjemsendelsesplan med støtte), og fokus bør ligge på, at de skal rejse hjem igen så snart dette er muligt og ikke på at de skal integreres.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: