Budget med masser af DF politik

Af: Brian Christensen, spidskandidat/Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti Vesthimmerland 

Kommunens budget for 2018 er nu overstået, det var et budget langt hen af vejen, som faldt lige i DF smag. Vi undgik at belastningsgraden i SFO blev hævet og takstforhøjelsen ligeledes. Barnets blå hus, som gør et fantastisk arbejde for børn af familier med misbrugsproblemer, bliver tilgodeset i budgettet. Et kommende ungemiljø i Aars er der også tænkt på.

 Vi får nu sat en undersøgelse igang om en Marina udvikling i Løgstør og Hvalpsund. Fodboldbanerne i Løgstør bliver nu flyttet efter stort ønske.

 Det bliver nu lettere at komme på plejehjem med den nye aftale, vi ved, at der er ældre som gerne vil på plejehjem, men som ikke har kunnet komme det, pga. de stramme visitationskrav, derfor er kravet nu blevet nedsat.  Indkøb af nye elcykler i hjemmeplejen bliver også til noget med det nye budget.

 Der bliver sat skub i tingene omkring et nyt svømmecenter i Aars, som der i den grad er brug for. Trafiksikkerheden omkring Aalestrup skole bliver nu forbedret. Den røde tråd i Farsø, bliver der sat turbo på osv, o.s.v. 

 DF havde gerne set, at der i budgettet også havde været flertal for gratis skolebus kørsel til alle vores skoleelever uanset, hvilken skole man så end måtte gå på. Men det synspunkt stod DF alene med til sidst. Men alt i alt i et godt budget som DF er godt tilfredse med.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: