FARSØ: Karateskolen Himmerland Martial Arts Academy skifter navn til Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 - Himmerland.

Da Coronakrisen ramte verden blev alt forandret også for os foreninger. Alt blev lukket ned, ingen måtte mødes og træne, voksne skulle i vidt omfang arbejde hjemmefra og børn/unge skulle fjernundervises hjemmefra.

Sikre karateskolen
-Det fik os til at indse, at vi var nødt til at gøre noget drastisk, for at sikre vores fremtid som karateskole, og det skulle ikke kun være den traditionelle Fuld Kontakt Kyokushinkai Karate, fortæller sensei Kim Trier Larsen og fortsætter: 

-Jeg benyttede nogle af de kontakter som jeg har rundt omkring i verden, til at få kontakt til den tidligere skuespiller og Martial arts instruktør Mr. Jeff Speakman, som har udviklet systemet Jeff Speakman’s Kenpo 5.0, som er en videreudvikling af den normale Kenpo Karate.

Mr. Jeff Speakman er en meget anerkendt Martial Arts person rundt om i verdenen, og hans Kenpo 5.0 System har vist sig at være meget brugbart, da han bl.a. underviser F.B.I., C.I.A. og Homeland Security i USA i disse selvforsvars teknikker.

Efter en del korrespondance frem og tilbage og mange videomøder, blev vi godkendt til at åbne Danmarks første Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 Karateskole.

Ved samme lejlighed er jeg blevet Landsrepræsentant, for eventuelt kommende Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 klubber i Danmark. Dette er en meget stor ære og anerkendelse.

Det seneste år er så blevet brugt på at lægge Karateskolens træningsplaner om, så de opfylder kravene. Jeg er blevet undervist via Zoom møder og har lavet videooptagelser af mine teknikker som så er blevet sendt til USA og er blevet godkendt.

Når landegrænserne igen åbnes, får vi besøg af nogle repræsentanter fra Belgien og Holland, som vil opkvalificere vores instruktører, samt vi vil få muligheden for at få besøg af Mr. Jeff Speakman, når han er i Europa, hvilket han er 2 gange om året, når Corona situationen kommer mere under kontrol.

Kenpo 5.0 teknikken
Al basistræning er den samme som vi altid har haft, nemlig Kyokushinkai Karaten, men nu vil det kunne bruges i en eventuel selvforsvars situation, på grund af Kenpo 5.0 teknikkerne.

Kenpo 5.0 Systemet kan trænes af alle aldre og køn, og der er langt mindre skader inden for dette system.

Der vil blive nogle forandringer med hensyn til udseende af karatedragten, da der kommer nogle mærker vi skal have syet på den, og når man kommer længere op i systemet, så skal man skifte til en sort karatedragt, igen med en masse forskellige mærker på.

Så vi går de nye tider i møde med en større omstrukturering af Karateskolen, og ser frem til mange gode oplevelser med den store Kenpo 5.0 Familie over hele verdenen.

Træning i Dronning Ingrid Hallerne
Der trænes i gymnastiksalen i Dronning Ingrid Hallerne to gange om ugen, og håbet er at mange vil få smag for denne nye og brugbare form for Karate, som ikke kun er til opvisningsbrug, men som også kan bruges i en eventuel nødsituation, siger Kim Trier Larsen.

e-max.it: your social media marketing partner