FARSØ: Sidste år var den store dille padleboard – i år er det padletennis – uden sammenligning i øvrigt.

Men ligesom med mange andre sportsgrene er det med at følge trenden og efterspørgslen – og ikke mindst udvide med de aktiviteter der kan få flere til at dyrke sport.

Selvom Farsø Stadion først og fremmest er indrettet til fodbold, så ønsker fodboldklubben Farsø-Ullits IK også at styrke mulighederne for anden idræt i deres nærområde og give mere aktivitet til området omkring Farsø Stadion og ”Den Røde Tråd”. Padeltennis vil være en ny aktivitet i Farsø.

FUIK arbejder på at etablere 3 baner på Farsø Stadion og har i den forbindelse sendt en ansøgning til Fritidsrådet i Vesthimmerlands Kommune om at få padeltennis godkendt som tilskudsberettiget aktivitet i FUIK-regi.

Formand for FUIK, Magnus Bojer skriver som begrundelse i ansøgningen: Dette gøres i takt med at der er en udvikling i denne sportsgren (padletennis – red.)og vi som klub ser os modne til, at kunne drive en attraktiv klub med flere medlemmer.

I ansøgningen står der også, at klubben forventer 150 medlemmer fordelt på alle aldersgrupper. 50 af medlemmerne forventes at være under 25 år. Foreningen forventer at have 30 aktivitetstimer pr. uge i 50 uger.

Padeltennis banerne vil komme til at bestå af 2 overdækkede baner og 1 udendørs bane. Anlægsudgiften forventes at blive 2,75 mio. kr.

Der er lagt op til padletennis anlægget vil stå klar i 2022

e-max.it: your social media marketing partner