HVALPSUND: I hvilken sport kan alle spille med og mod hinanden på tværs af alder, køn og niveau? Svaret er golf.

Har du lyst til at prøve kræfter med den grønne sport – og måske opleve livslang kærlighed til golfsporten, så har Hvalpsund Golf Klub på lørdag Åbent Hus – eller snarere Åben Bane for nysgerrige, nybegyndere og andre golfinteresserede.

Efter en kort introduktion til golfsporten vil man blive tilbudt at prøve udslags- og putter banen og at spille på Pay & Play banen.

Har man herefter smag for mere golf, vil man blive tilbudt et 3 måneders prøve medlemskab af Hvalpsund Golf Club.

Golf er takket være det særlige handicapsystem en sport, hvor alle kan spille med og mod hinanden på tværs af alder, køn og niveau. Kvinden kan spille mod manden, pensionisten mod barnebarnet og nybegynderen mod verdens bedste - og alle har en chance for at vinde. Alt sammen pakket ind i motion, naturoplevelser og socialt samvær.

e-max.it: your social media marketing partner