HVALPSUND: Hvalpsund Golfklub afviklede det årlige klubmesterskab hen over denne weekend.

Der var meget fin tilslutning med 40 deltager og klubbens matchudvalg havde arrangeret weekenden således, at samtidigt med klubmesterskabet blev der også afviklet en klubmatch over 2 dage. Vejrguderne holdt hånden over spillerne og sørgede for dejligt golfvejr.

Formanden takkede de frivillige hjælpere og Hvalpsund Golfklubs Matchudvalg for et flot arrangement, med følgende flotte resultater. Klubmester i damerækken blev Hanne Klitgaard Madsen med 193 slag, 2. pladsen gik til Dorthe Kvorning med 201 slag.

Klubmester i herrerækken blev Kristian Nielsen som flot forsvarede sin titel fra de foregående år med 163 slag. 2. pladsen gik til Mathias Nielsen med 171 slag.

I den sideløbende klubmatch blev de dygtige vindere: B-klassen blev vundet af Kenneth Larsen, nr. 2 blev Dorthe Kvorning og nr. 3 blev Svend Pedersen.

A-klassen blev vundet af Morten Aaen, nr. 2 blev Bjarne Skov Sørensen, og nr. 3 blev Klaus Bisgaard Pedersen.

e-max.it: your social media marketing partner