FARSØ: Fra 1. januar 2021 er Rudi Møller ny cheftræner for FUIK’s flagskib, herre senior i serie 2.

Rudi Møller er et særdeles velkendt ansigt i klubben og byen, da han i de sidste år har fungeret som både ungdomstræner, konsulent og bestyrelsesmedlem i FUIK. Udover sit engagement i klubben, har Rudi Møller gennem de seneste 8 år været ansat i AaB Talent, hvor han har fungeret som scout og talenttræner. Endvidere har han været ansat i DBU som B&U konsulent i blandt andet Hobro IK. Derudover har han arbejdet med ungdomsspillere på højeste eliteniveau og det er således en yderst kompetent og kvalificeret træner, som FUIK har ansat.

De fleste kender også Rudi Møller gennem hans arbejde på Farsø Skole, hvor han underviser de ældste elever og med stor succes blandt andet ført både drenge- og pigeholdet til flotte resultater i Skolefodbold. Mange af de nuværende spillere kender derfor Rudi særdeles godt og det kan forhåbentligt skabe et godt grundlag for en spændende fremtid.

-Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med de unge knægte og sammen udvikle spillerne og holdet i den rigtige retning, som kan give klubben og drengene nogle fantastiske oplevelser og resultater, siger Rudi Møller.

Rasmus Lapirtis Madsen fra FUIK´s senior udvalg udtaler: Vi er meget glade og stolte over, at Rudi har sagt ja til at træne holdet og vi ser det som det perfekte match mellem klub, spillere og trænere og fortsætter:

I samme omgang vil vi også gerne takke Jens Bojer for 4 gode år. Jens har været med til at gennemføre et flydende generationsskifte i FUIK's seniorafdeling. Han har formået at skabe en god træningskultur i klubben, hvor der har været mange til træning og skabt et godt socialt sammenhold.

 

e-max.it: your social media marketing partner