FARSØ: Hver torsdag formiddag mødes 75 aktive seniorer i Dronning Ingrid Hallerne til masser af motion og socialt samvær.

Ældresagen i Farsø og foreningen Sundhed, Trivsel og Læring i Farsø startede det første forløb i januar 2019 i samarbejde med DGI Nordjylland og Vesthimmerlands kommune som en del af det landsdækkende ”Bevæg dig for livet 60+”.  

De 2 timer starter med fælles opvarmning og derefter kan der vælges mellem aktiviteter såsom vandgymnastik, svømning, floorball, badminton, bordtennis, pickleball, boccia, curling, cirkeltræning og indimellem yoga og smarttraining.


Seniormotion byder på mange forskellige motionsformer, så man kan vælge efter lyst og kondition. Der er god mulighed for at få pulsen op med floorball

Dagen slutter med fælles kaffe og sang.

Så mange aktiviteter og deltagere kræver en del udstyr, der egner sig til seniorer, så vi er meget glade for den store interesse og opbakning, vi har fået fra den landsdækkende organisation. Vi har fået økonomisk støtte fra foreningspuljen under DGI og DIF, og der har været videohold i Farsø for at optage sekvenser, der kan bruges som inspiration til andre, fortæller Jonna Michelsen fra Ældresagen og Gert Hosbond fra Sundhed, Trivsel og Læring i Farsø. 

Efter en julepause starter seniorerne op igen januar.

 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner