VESTER HORNUM: Det var med højt humør, at Vester Hornum Løberne i lørdags afviklede deres traditionelle Efterårsløb med start fra Vester Hornum hallen.

I alt 172 løbere og motionister havde tilmeldt sig én af distancerne fra 5,3 km til 42,2 km.

Løbet var arrangeret som et rundeløb. Hver runde var på 5,3 km.

Ved Vester Hornum hallen var der depot, med gode muligheder for at få sig en forfriskning, inden man begav sig ud på den næste runde, hvilket halvmaraton løberne gjorde 4 gange, mens maraton løberne måtte tage runden 8 gange.

Der var ekstra stemning på dagen, fordi Vester Hornum Løbernes formand Inge M. Jensen skulle løbe sit Halvmaraton løb nr. 100.

Rigtig mange fulgte Inge de sidste par kilometer ind til målområdet, hvor hun blev modtaget med flag, trompetmusik, klapsalver og konfettikanoner, inden hun løb over målstregen. Herefter blev Inge fejret med taler og overrækkelse af gaver, blomster, medajler og diplomer.

Trods vejudsigten havde lovet regnbyger i løbet af dagen, blev det heldigvis kun til en enkelt lille byge og den kunne ikke ødelægge det godt humør hos de mange løbere.

Der var en god og festlig stemning hele dagen og specielt løbere, som kom udefra, var meget imponeret over depotet som Vester Hornum Løberne havde fremtryllet til dagen. Efter løbet var der arrangeret en let frokost til alle deltagerne. 

-Det var en rigtig vellykket dag og vi er meget tilfredse med arrangementet, siger klubbens sekretær Søren K. Gertsen.   

 

e-max.it: your social media marketing partner