HVALPSUND: Optakten til årets Hvalpsund Løb torsdag aften var ikke god. Den stod på regn og regn og atter regn.

Men da årets 71 løbere havde passeret startlinjen klarede vejret op. Solen tittede frem og det blev perfekt løbevejr.  

Løberne begav sig ud på den 6,5 km naturskønne rute gennem Hvalpsund.

Efter 22 min. og 58 sekunder var første løber i mål i Fiskerihavnen. Det var Jesper Greve fra Vexa Him Running i Viborg. Vexa stillede op med et løbestærkt hold og ind på 2. pladsen kom ligeledes eb Vexa løber, nemlig Jonathan Sigvardsen(23:35). Men lokale hold kunne også blande sig. Carl Emil Wetche fra Farsø Tri og Trim tog 3. pladsen i 23:59.  

I top 10 kunne man også finde Jacob Rasmussen fra Hvalpsund, der ligeledes stillede op for Farsø Tri og Trim.  

På damesiden kom Astrid Kjeldgaard Jensen først i mål i tiden 31:11, herefter fulgte Karina Tilsted fra Aars Tri og Trim(32:37) og Grete Roed(33:07) 

Mange løbeklubber har forkærlighed for Hvalpsund Løbet, der ud over allerede nævnte og talte Vester Hornum Løberne, Løgstør Løbeklub, Aars Trim og Motion, Gedsted Løbeklub og Aalborg Atletik og Motion.  

Men også lokale Lounsgaarden deltog med seks deltagere, ud over de mange der stillede op på egen hånd for at få en frisk aften løbe- eller gåtur.

 


Her ses vinderne hos herrerne og damerne: Jesper Greve fra Vexa Him Running i Viborg og Astrid Kjeldgaard Jensen.



 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner