FARSØ: Farsø/Ullits IK´s U9 drenge deltog i denne weekend i det store opstartsstævne Spar Nord Cup i Dall/Ferslev IF.

Her deltog 32 hold i kampen om medaljer og den store eftertragtede pokal.

Stævnet er et opstartsstævne inden selve DBU-turneringen starter og er brugt som den sidste finpudsning af formen og perfekt opstart på de mange spændende stævner og kampe der løber af staben i den næste periode før sommerferien.

I perfekt sommervejr stillede FUIK U9 drengene med to hold og det blev et stævne med stor succes. Fokus for drengene er udvikling og i særdeleshed vejen hen for at lykkes med sine ting. Hvad er det man skal lykkes med for at komme til en chance eller hvad skal man gøre for at erobre bolden o.s.v.?

Efter 6 kampe mod gode modstandere som AaB, Vendsyssel FF, Aalborg Chang m.fl. kunne drengene modtage henholdsvis sølv- og bronzemedaljer.

En god dag hvor drengene og de mange supportere (forældre) også havde en god social dag sammen.

FUIK`S U9 drenge træner 3 gange om ugen plus kampe.

-Denne lyst til at ville lære, samt have det sjov med hinanden og fodbolden er med til at drengene udvikler sig og de får nogle fantastiske oplevelser sammen, udtaler træner Rudi Møller.


Her ses: Rasmus, Emil, Mikkel L, Magnus, William, Mikkel G og Alexander.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner