UHREHØJE: Himmerland Forsikring står for 13. gang for det traditionsrige Himmerland-løb i Myrhøj- og Uhrhøje Plantager med Farsø Tri & Trim som arrangør.

Det traditionsrige og populære Himmerland-løb blev første gang afviklet i 2006 efter at Himmerland Forsikring erhvervede Myrhøj Plantage.

Selskabet købte plantagen for at sikre, at så mange som muligt kan få sig en naturoplevelse i noget af det flotteste himmerlandske natur.

Der bliver lejlighed til at få sig denne naturoplevelse når Himmerland-løbet den første søndag i april igen løber af stablen. Løbet, som er på ca. 5,5 km, afvikles på nemt fremkommelige stier og grusveje, som er næsten uden stigninger.

-På den måde gør vi det muligt for alle at deltage, og der er garanteret løbeoplevelser for hele familien, siger Jesper Færch fra Himmerland Forsikring.

Samme dag som Himmerland-løbet, afvikler Farsø Tri og Trim også den lidt mere krævende Uhrskov Trail, som er et løb på 10,5 km, og en halvmaraton.

-Uhrskov Trail løbes fortrinsvis på blødt underlag men med skrappe stigninger undervejs, ligesom terrænet kan være fedtet og glat især efter en omgang regn. Men det er netop disse egenskaber, der gør løbet til en kæmpeoplevelse, siger Jacob Rasmussen fra Farsø Tri & Trim og fortsætter:

-Trail oplevelsen er i øjeblikket en af tidens store trends og handler mere om oplevelsen end om at komme først i mål.  

Alle 3 løb har start og mål ved Uhrehøje Training og Outdoor Center inde midt Uhrehøje Plantage.

Se annoncen for løbet her

e-max.it: your social media marketing partner