GATTEN: En smuk og frisk søndag ventede 79 glade deltagere i Himmerland Golf Klubs sidste klubturnering i 2018

– Rosendahl/Kop&Kande Closed Season, der blev spillet på Garia Course 4. november.  

Turneringsformatet var en individuel stableford i to antalsmæssigt lige store rækker, og undervejs var der yderligere at varme sig på, idet der blev budt på æbleskiver og varme drikke i Halfway House ved 7./12. teested. Humøret var højt fra start til slut – ikke mindst hos sponsor, Jørgen Højrup ’Kræmmeren’ Jensen fra Kop&Kande i Farsø og Aars, der – bistået af turneringsleder Maria Fjelstrup Kallesø – på vanlig underholdende og anekdotefortællende vis fordelte de flotte præmier efter nedenstående resultater.

Det var ny rekord for tilslutning til en sæsonafslutning.  
 

A-rækken: 1. Torben Henriksen 40 point, 2. Allan Amstrup 38 point, 3. Christian Skovbjerg Balsby 37 point, 4. Søren Priess Gade 37 point, 5. Søren Have 37 point, 6. Leif Bjørn Nielsen 35 point. Der var ros til Jens Sørensen der ligeledes havde præsteret 35 point, men med et højere handicap måtte se sig lige uden for præmierækken. 

B-rækken: 1. Preben Buus Havemose 37 point, 2. John Nielsen 36 point, 3. Hanne Dalsgaard 36 point, 4. Ulrich Hummelmose 34 point, 5. Sophie Dige Iversen 34 point, 6. Brian Otte Samuelsen 34 point

De seks par 3 huller på Garia Course lagde desuden græs til den supplerende konkurrence ’Nærmest Pinden’, og her så resultaterne således ud: Hul 6: Torben Sørensen 4,83, Hul 8: Jens Sørensen 3,17 m, Hul 11: Søren Have 4,69, Hul 13: Lis Beck Andersen 0,22 m, Hul 15: Per Jensen 2,06 m, Hul 17: Kaj Aage Hoffmann 0,63 m

 

e-max.it: your social media marketing partner