FARSØ: Inden at eleverne på Farsø Skole på fredag går på en uges efterårsferie, deltager de ligesom resten af landets skoler i Skolernes Motionsdag.

De seneste år har Farsø Skole afholdt dagen i samarbejde med lokale idrætsforeninger, men i år står skolen selv for at arrangere dagen.

Den vil blive afholdt på Farsø Stadion og lærerne har udtænkt 9 discipliner som skolens elever fra 0.-9. klasse alle kommer til at gennemføre.

Lærer Kristian Færge, som er koordinator for dagen fortæller, at skolens elever bliver inddelt i 27 hold og hvert hold som består af ca. 20 elever vil blive sammensat elever fra alle klassetrin. På den måde vil man helt sikkert se at ældste elever vil hjælpe de yngste.

Dagen vil slutte af med en fælles stafet.         

e-max.it: your social media marketing partner