541 løb FarSØ-stafetten

FARSØ: To gange, i dag lagde Farsø Søanlægs sti til FarSØ stafetten.

Med sammenlagt 541 løbere tilmeldt, blev det ganske vist ca. 75 løbere færre end i premiereåret sidste år, men der var alligevel stor interesse for at deltage i eventen som fandt sted på en varm og solrig sommerdag og –aften i Farsø Søanlæg.   

Først gjaldt det Farsø Skole
Om formiddagen var det 400 elever fra Farsø Skoles 0-7. klasser og M. klasserne der lagde ud. Her blev der løbet i godt humør med mulighed for ”high-fives” fra kammerater op til flere steder på rundstrækningen i Søanlægget.
 

Om aftenen blev der løbet videre 
Om aftenen skulle depecherne endnu en gang på omgang omkring søen. Her stillede yderligere 141 deltagere op, fordelt på 35 stafethold og 30 singleløbere. Løberne var i alle aldre og på alle niveauer, og alle gennemførte den time stafetten varede i højt humør i løb eller rask gang på den 800 meter lange rundstrækning.  

21 omgange på en time
I holdkonkurrencen var det ”De Seje Drenge” fra Farsø Skole, som løb længst med 21 omgange og dermed også blev modtager af FarSØ Stafettens vandrepokal.  På 2. pladsen fulgte endnu et hold fra Farsø Skole, nemlig ”Team Bøh” med 20 omgange. På 3 pladsen kom sidste års vinder ”Hårsnedkeriets Boys” med 19 omgange. I den individuelle klasse vandt Jesper Greve hos de voksne med 20 omgange og hos børnene Alexander med 6 omgange. Hos kvinderne og pigerne vandt Britt Folkerman med 15 omgange og Sofie med 9 omgange i den time stafetten varede.
 

Der var også præmie til de flest antal deltagere fra skoleklasser. Her viste det sig at 2A på Farsø Skole stillede med flest deltagere og blev belønnet med kr. 500 til klassekassen.   

Overskud til Nature Ranger
Løberne var i alle aldre og på alle niveauer. Sammen løb de i en god sags tjeneste, da overskuddet fra løbet gik til et nyt projekt for Vesthimmerlandske børn, nemlig ”Nature Ranger”, der fra efteråret vil få baser i Uhrehøje Plantage og Aars Skov. Projektet har til formål at socialisere og aktivere 13-16 årige børn i naturen og er udtænkt af Vesthimmerlands Kommunes naturvejleder Karin Winther.
 

Karin Winther var også selv blandt løberne i Farsø Staffetten og kunne efter løbet modtage kr. 3.500,- til projektet fra FarSØ Stafetten og foreningen Sundhed, trivsel og læring, som stod bag stafetten.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: