Farsø Skoles 7C har kvalificeret sig til Skole OL finale

FARSØ: Farsø Skoles 7 årgang har deltaget i TV2´s Skole OL og alle 3 klasser har klaret sig helt fantastisk.

Således deltog de ved et stort kvalifikationsstævne i Aalborg og ryddede bordet fuldstændigt, hvor 7B fik en flot bronzemedalje, 7A tog sølvet og 7C vandt guld og dermed samlet vinder af stævnet og kvalificerede sig direkte til det store finalestævne i Århus på Ceres Park den 15. juni.   

Skole OL er et stort landsdækkende aktivitet, arrangeret af DIF, Dansk Atletik forbund og TV2. Her dystes der i de kendte olympiske discipliner, som løb, spring, kast og stafet.   

-Vi har i idræts undervisningen haft atletik på årsplanen og den sidste måned arbejdet seriøst med skole OL i faget. Dette har givet medvirket til de flotte resultater ved stævnet i Aalborg. Derudover var der også fokus på den sociale del og dette medvirkende til at skabe et godt fællesskab og sammenhold på årgangen, hvor der blev støttet og heppet på alle, udtaler Rudi Møller fra Farsø Skole.  

Nu ser eleverne frem til et stort øjeblik, når de skal deltage i finalestævnet i Århus, hvor den står på indmarch blandt flere tusinde deltagere og publikum, den olympiske flamme skal tændes og sidst, men ikke mindst skal der dystes til den store guldmedalje.  

-Det bliver spændende om vi kan overgå tidligere års flotte resultater ved Skole OL finalen, hvor der både er høstet individuelle guld, sølv og bronze i de forskellige discipliner, men også sammenlagt, hvor Farsø Skole har vundet bronze af alle skoler i hele Danmark, slutter Rudi Møller.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: