FARSØ: For 20. gang er Farsø Badmintonklub igen blevet tildelt et badmintonstævne.

Stævnet finder altid sted i uge 13 – altså i denne uge, også selvom det er lige midt i påsken. Stævnet finder sted skærtorsdag og langfredag i Dronning Ingrid Hallerne.

-Vi har været meget spændt på antallet af tilmeldte, fortæller formand Carsten Poulsen. Vi er derfor glædeligt overrasket over, at mere end 250 ungdomsspillere fra hele Danmark har tilmeldt sig stævnet her i Farsø.

Det betyder, at der begge dag skal spilles mellem360 til 400 kampe.

Langfredag vil professionelle dommere fra Badminton Danmark dømme semifinaler og finaler.

-De unge spillere er meget begejstrede for, at vi har neutrale dommere til at dømme de afgørende kampe, fortæller Carsten Poulsen.

Der bruges et sted mellem 800 og 900 fjerbolde til hele stævnet.

Op til årgang U-15 kæmpes der om pokaler til nr. 1 og nr. 2. årgang U-17 og U-19 kæmper om sportstasker og sportstøj.

Til kampene langfredag med dommere bruges der lokale linjedommere. Her er det paradoksale at det er svært for de frivillige at tilmelde sig, men vi håber flere melder sig til, siger Carsten Poulsen.

Hele 12 ungdomsspillere fra Farsø Badmintonklub som et af de fem største hold. 

Med over 250 spillere vil Dronning Ingrid Hallerne syde af aktivitet begge dage. De første kampe spilles begge dage kl 8.00.

-Vi håber rigtig mange vil se med, især når de spændende semifinaler og finaler spilles om eftermiddagen langfredag, opfordrer Carsten Poulsen.

 

e-max.it: your social media marketing partner