Tale af formand for Friplejehjemmet Hesselvang, Henning Clausen

HVALPSUND: Vi har været på en spændende lang rejse – vel at mærke en tidsrejse. Mange af jer har været med hele vejen – andre er steget på undervejs.

Rejsen startede i sommeren 2009, da Byrådet i Vesthimmerlands Kommune besluttede at nedlægge det lille velfungerende plejehjem Hesselvang.

Beslutningen skabte furore i lokalsamfundet. Man kan sige som Sten Steensen Blicher skriver i ”Jyden han er stærk og sej.”  Føst næ dar æ noe popahr komme jyden ud a dahr.

Man kan roligt sige, at jyderne kom ud af dørene. Det kunne ikke passe, at så godt et plejehjem skulle nedlægges, Protesterne gjorde indtryk, men ændrede ikke den kommunale beslutning.

Flere offentlige møder blev holdt og en initiativgruppe, der skulle arbejde videre med en bevarelse af Hesselvang blev nedsat. I gruppen kunne vi se, at det ikke ville være økonomisk muligt at videreføre plejehjemmet i de gamle rammer.

I initiativgruppen besluttede vi at sende gesandter ud til alle, der vidste noget om plejehjemsdrift, og økonomiske rådgivere blev hørt.

Året før - i 2008 blev loven om friplejehjem vedtaget. Lige præcis det var løsningen for os.

Nu kunne vi se et plejehjem i et meget større perspektiv.

 Vi kunne nu søge om mulighed for at drive et plejehjem i den størrelse, som I ser i dag.

Mængden af møder, ansøgninger m.m. skal jeg ikke trætte jer med, men i perioder så initiativgruppen mere til hinanden end til vores ægtefæller derhjemme.

Men vigtigst af alt var, at vi skulle certificeres som friplejeleverandør. Uden denne certificering kunne vi slet ikke gøre noget som helst.

Vesthimmerlands Kommune var i første omgang ikke særligt interesseret i at sælge det gamle plejehjem. Det antydede prisen i hvert fald. Men sælgeren blev mere medgørlig med tiden, og så kunne vi indgå en betinget handel.

Da planerne var lagt, gik den store indsamling i gang. Nu blev dørene åbnet igen. Denne gang for at give en skærv til indsamlingsbøsserne.

Mange af jer husker sikkert Alices (Skals – red.) indsamlingstermometer i Dagli Brugsen. Det var med spænding, vi drog til Brugsen for at se dagens resultat.

Nu var vi så langt, at initiativgruppen blev til Hesselvangs bestyrelse.

En arkitekt fremlagde forslag til både nybyggeri og ændring af det gamle Hesselvang.

Det blev en harmonisk sammenkobling af de to dele. I dag tror jeg ikke, at nogen overhovedet tænker over, hvor grænsen går mellem nyt og gammelt.

Da bestyrelsen var nået så langt, at byggeriet kunne sættes i gang, var det tid til at finde en plejehjemsleder, der havde gnisten til at være med til at bygge et plejehjem op, der levede op til vores værdigrundlag.

Jeg husker tydeligt mødet, hvor Niels Svendsen mødte op med sit forslag til værdigrundlag for det kommende friplejehjem. Forslaget blev nærlæst meget grundigt.

Vi var alle enige om, at det var lige det, vi ønskede skulle være grundlaget for vores arbejde med Hesselvang.  Der blev ikke rettet så meget som et komma.

Som tidligere omtalt skulle vi have fundet os en plejehjemsleder til Hesselvang.

Der var et bredt ansøgerfelt. Men det stod hurtigt klart, at Pia (Nielsen – red.) var den helt rigtige til jobbet. Hun har erfaringen, hun evner at møde alle med varme, hun har iderigdom og ikke mindst - hun skyder ikke forslag fra personale, beboere og frivillige ned. Mange forslag til nytænkning er kommet på bordet og bliver ofte afprøvet.

Hesselvangs Venner, som allerede var en støtteforening for det gamle Hesselvang, har i hele forløbet været et uvurderligt aktiv, både hvad angår økonomisk støtte, men ikke mindst med nye oplevelser til glæde for vores beboere.

Da vi begyndte at opslå stillinger til alle de andre funktioner på stedet, var der igen et meget stort ansøgerfelt. Noget som slog os var, at mange gav udtryk for, at de havde lyst til at arbejde under frie rammer, hvor alting ikke absolut skulle gøres ”som vi plejer”.

Gør mig den glæde at gå over i gangen mod Frøsang og se hele billedgalleriet fra de sidste 6 år. Der er vist spændende aktiviteter, som man måske ikke helt forventer at se på et plejehjem.

Eksempelvis: Forestil jer byens årlige optog gennem Hvapsund. Vores beboere har været med alle de gange, det har været afholdt siden 2015 og har vundet for bedste optræden hele 3 gange. Et år var der 17 beboere, der havde gnisten til at være med. Fantastisk at de havde overskud til det. Uden et fabelagtigt forarbejde af personale og frivillige havde det aldrig kunnet lade sig gøre.

Når man ser personalets varme og arbejdslyst sammen med beboerne, kan man kun tænke – vi har nået at opbygge et plejehjem i særklasse – som vi fik skrevet i vores værdigrundlag.

Alle de frivillige er en uundværlig del af Hesselvangs dagligdag. De kommer med et frisk pust udefra og sætter gang i alle mulige spændende aktiviteter.

Da bestyrelsen i 2014 gik rundt mellem store grå betonelementer her på pladsen, skal jeg indrømme, at vi i kort øjeblik spurgte hinanden. ”Tror I nogensinde at vi får udfyldt disse rammer?”  Vi har ikke spurgt hinanden siden og har kun set fremad sammen.

Til sidst vil jeg give en cadeau til Danske Seniorer, fordi I har taget emnet om det gode plejehjem op. For som I skriver på jeres hjemmeside: ”Vi ved nemlig, at der findes masser af gode, dejlige steder, hvor det trods al svækkelse og sygdom er godt og trygt at tilbringe sine sidste år”

Det ved vi også, men at vi skulle blive nomineret blandt de 5 bedste og siden blive kåret som Danmarks bedste Plejehjem. Det turde vi slet ikke tro på.

Tak for jeres initiativ og tak for udnævnelsen.

e-max.it: your social media marketing partner