HVALPSUND: Desværre, holder det gamle ordsprog ”Et uheld kommer sjældent alene” stik på Hvalpsund-Sundsøre overfarten.

Tirsdag i sidste uge kørte en lastbil ud over broklappen på Færgen Mary ved indsejlingen til Hvalpsund.

Lastbilen endte på fjordbunden og måtte hives op med kran. Færgen Mary fik beskadiget broklappen, blev sat ud af drift, og sendt i dok i Thyborøn.

Allerede dagen efter blev erstatningsfærgen Sleipner fra Fur sat ind på overfarten mellem Hvalpsund og Sundsøre. 

Torsdag blev sejladsen indstillet det meste af dagen grundet krav fra Søfartsstyrelsen, om nye foranstaltninger på overfarten. Det går på at besætningen skal meddele alle chauffører, at håndbremsen skal være trukket under overfarten, og der blev opsat skilte, hvoraf det også fremgår.

Efter en uge på ruten over sundet gik det torsdag galt for Sleipner ud for Sundsøre tanget, hvor færgen stødte på grund.  Det skyldes ikke den tætte tåge, som havde lagt sig som en tæt dyne over sundet, men derimod motorstop, hvorefter færgen stødte sidelæns på grund på Sundsøretanget.     

Årsagen til motorstoppet var, at noget havde sat sig fast i færgens skruer og ror. Efterfølgende skulle færgen både hives og graves fri af tanget, hvliket blev sværere end først beregnet. Sleipner var først fri af tanget og kommet i havn i Sundsøre sent torsdag aften.

Færgeselskabet oplyser af sejladsen fortsat vil være indstillet fredag.        

UP-DATE

Færgen havde beskadiget rorpropellen og denne del blev straks sendt til et firma i Esbjerg til reparation. Til gengæld var der ikke konstateret skader på skibets skrog, som blev undersøgt af dykkere.

Der var derfor ingen sejllads mellem Himmerland og Salling hele weekenden, da man med Sleipner allerede jo sejlede med reservefærgen. 

- Vi ved endnu ikke, hvornår vi får Sleipner klar. Først på mandag får vi mere klarhed over skadernes omfang, lød det i weekenden på færgens facebook.

Det er endnu også uklart hvornår Færgen Mary vender tilbage, da der er leveringsproblemer med det certificerede stål, der skal bruges til den ødelagte broklap. Der går mindst en uge endnu, inden den er sejlklar igen.

e-max.it: your social media marketing partner