SØKBÆK: Her i Himmerland er der mange - der som hobby, holder liv i de gamle arbejdsopgaver og gøremål på landet.

Med veterantraktorer bliver der bl.a. afholdt pløjedage, høstdage og efterårsdage med roeoptagning.

I gammel tid var roerne et af de store fodermidler til kreaturerne, og det var håndarbejde med at bjerge roerne. Efterhånden er der blevet længere imellem roemarkerne, og i stedet ser vi i dag mange majsmarker.

Men i forbindelse med at traktorerne blev almindelig som trækkraft, kom der gang i udviklingen af maskiner til at klare høsten af roerne. Det tog sin begyndelse i 1950-erne, og fortsatte i de kommende mange år.

Mange har gemt og opbevaret de gamle maskiner. Nu kommer maskinerne ud for at blive støvet af, det foregår tæt på Søkbækvej 27 mellem Søkbæk og Gl. Ullits på søndag.

De maskiner der kommer på arbejde i marken består af grønthøstere, roeslæder, roeoptagere både som elevator og tankmaskiner, efterfulgt af mange aflæsservogne og tipvogne. Rigtig mange maskinfabrikater møder frem, alle er de danskproduceret. For at fuldende historien kommer der også et spand heste der kører med en gammel arbejdsvogn

SE ANNONCEN FOR ARRANGEMENTET HER


e-max.it: your social media marketing partner