FARSØ: Den 1. august var der ejerskifte hos Farsø Pizza & Steakhouse. Tim Guldiken har overtaget pizzariet efter Mehmet Eren Yalniz, som har haft pizzariet i Farsø i 8 år.

Tim Guldiken kom ind i billedet efter, at Mehmet Eren Yalniz i forsommeren havde bebudet at han ville sælge pizzariaet i Farsø. Tim Guldiken fik kendskab til pizzariet i Farsø via sin far. Og det gik hurtigt - kun efter en måned, var han ejer at pizzariet.

Tim Guldiken er 27 år og bor på 15. år i Aalborg. Han havde egentlig valgt en anden karrierevej, nemlig som murer. Men undervejs i sit uddannelsesforløb fik han en rygskade, og dermed var han tvunget til at finde en anden branche.

Han har ikke tidligere arbejdet med pizzaria, men synes det kunne være interessant at prøve, og have sit eget. Ikke mindst sammen med de gode medarbejdere der er i Farsø Pizza & Steakhouse i Farsø, og med hjælp fra sin søster Mimi med bogholderiet.  


Tim Guldiken er meget glad for sine medarbejdere. Her ses fra venstre Stefan, Sukran, Tim, Selihan og Seray. Osman er endnu en medarbejder, men han havde fri, da billedet blev taget.       

Han kendte ikke til Farsø i forvejen, men synes det er en lille ”sød” by. Selvom der er lange arbejdsdage fra 11-22 og kun en enkelt ugentlig fridag, så er Tim blevet begejstret for Farsø – og så er der kun en halv times kørsel hver vej, siger Tim Guldiken.          

De første måneder er gået over al forventning. Menukortet har fået flere menuer, og der er blevet trykt nyt menukort, men ellers er der ikke sket ændringer i restauranten. 

Jeg er rigtig glad for den gode modtagelse, jeg har fået her i Farsø, og nu er kunderne også ved at kende mig, siger Tim Guldiken.

e-max.it: your social media marketing partner