FARSØ: Siden 2015 har butikkerne i Farsø været en del af Kræftens Bekæmpelses ”Støt brysterne” kampagne, således også i år.

Selvom Farsø var i gang en uge tidligere end resten af landet, så var det i bogstavligste forstand lyserød lørdag. Der var pyntet op med lyserøde balloner, pomponer og andet lyserødt i butikkerne i lørdags.

Butikkerne lokkede med ”Støt brysterne” tilbud, hvor beløb ved salg af bestemte varer gik til Kræftens Bekæmpelse.


I butikkerne kunne man købe varer, der støttede Støt Brysterne kampagnen, her hos Diamanten.    

På centertorvet stod Lions Pigerne fredag og lørdag for at sælge 250 stk. lyserøde Brændende Kærlighed Blomster. Prisen var 20 kr. pr. stk., men mange lod også gerne en ekstra skilling falde til fordel for det gode formål.


På Centertorvet kunne man købe flotte lyserøde Brændende Kærlighed blomster. Her trådte Lions Pigerne til med salget. Her ses Helle Vasegaard og Pylle Harbo i ”blomsterhavet” inden salget gik i gang. 

Lørdag formiddag var der indbudt til auktion på Centertorvet, hvor 10 gaver fra butikker i Farsø kom under hammeren. Auktionarius var Jens Røschmann, der gjorde sit til at varerne blev solgt for højeste bud og køberne gjorde et godt køb – og ikke mindst støttede den gode sag.


Jens Røschmann var auktionarius der da lørdag var auktion over 10 udvalgte varer fra butikkerne. Her er det en rejsekuffert fra Aldi Farsø, der er på bud. Alle 10 varer blev solgt til højeste bud og det samlede beløb går ubeskåret til Støt Brysterne kampagnen. 

Hos Inge & Birthe i Farsø Rådhuscenter var der arrangeret et lotteri, der blev forsødet med et stykke kage og lyserøde bobler. Lotteriet alene bidrog med kr. 1.956 kr. til Støt Brysterne, og er udover det beløb på kr.17.000 som Farsø Handelsstandsforening har rundet op og, sender til Støt Brysterne på baggrund af blomstersalg og auktion. Det samme gælder de kr. 1.725 som Diamanten sender videre på baggrund af butikkens salg lyserød lørdag. 

 
Hos Inge og Birthe, kunne man udover at deltage i et Støt Brysterne lotteri, også blive budt på et stykke lyserød kage med  bobler.
Det sørgede Birthe Nørgaard for med hjælp fra Ingelise Jensen. 


Sammenlagt har Farsø således bidraget med kr. 20.681 til Støt Brysterne Kampagnen. Hertil kommer de beløb som butikkerne i kæde-regi har solgt i forbindelse med kampagnen, og som stadig er i gang. 

-Det er så flot, smiler Jeanette Binderup fra Inge & Birthe, der meldte Farsø til kampagnen, mens Gitte Frederiksen fra Blomsterforretningen har sørget for blomster og Jan Holm Jensen fra Stil & Sko har været ude ved butikkerne for at finde de 10 varer til auktionen.

- En stor tak til folk i Farsø og Omegn for deres bidrag, og til butikkerne i Farsø for at støtte op om den gode sag. Foruden jer kunne vi ikke sende så flot et beløb afsted til ”Støt Brysterne”, takker Jeanette Binderup.

e-max.it: your social media marketing partner