VESTHIMMERLAND: I mandags kl. 12.00 var sidste frist for kandidater og partilister at lade sig opstille til det kommende kommunalvalg og regionsvalg. Begge valg, sammen med valg til ældrerådet finder sted den 16. november 2021.

I Vesthimmerland har 77 kandidater ladet sig opstille fra 11 partier og lokallister til kommunalvalget. Det er lidt færre end ved seneste valg i 2017, hvor 81 kandidater stillede op til kommunalvalget.

Sidst stillede 11 partier også op i Vesthimmerland, men der er ændret lidt i partier/lister der stiller op denne gang. De nyopstillede partier i Vesthimmerland denne gang er: Nye Borgerlige, Kristendemokraterne, Fremskridtspartiet og Enhedslisten. Disse partier/lister genopstiller: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, VesthimmerlandsListen, Dansk Folkeparti og Venstre.

Det alle kandidater stræber efter, at være blandt de 27 byrådsmedlemmer, der vælges for valgperioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Dette er kandidatlisten for kommunalvalget 2021, offentliggjort mandag den 4. oktober.  

e-max.it: your social media marketing partner