FARSØ: Ovenpå en lang og svær tid med Corona og et øget pres på sygehuset, så viste Støtteforeningen for Farsø Sygehus sig i dag fra sin ”søde” side, forstået på den måde, at alle medarbejdere på Farsø Sygehus blev budt på hjertekager, som Støtteforeningens bestyrelse selv delte ud til medarbejderne på sygehusets afdelinger.

Og der var overraskelse og store smil, da støtteforeningens bestyrelse iført deres støtteforenings t-shirts, overbragte den søde hilsen.

Når der blev spurgt til hvorfor – var svaret straks fra Støtteforeningen, fordi I gør det så godt!.

Støtteforeningen var i gang i flere hold og både morgen og aften, således at alle de ca. 250 medarbejdere på sygehuset kunne få overbragt den søde hilsen personligt.


Her overrækker Mette Lapirtis og Anna Marie Jørgensen fra Støtteforeningen for Farsø Sygehus en hjertekage til en overrasket og glad Inge Merethe Valsted på Ortopædkirurgisk afsnit.

e-max.it: your social media marketing partner