Så er der igen høstmarked i Ertebølle

ERTEBØLLE: Efter et års ”Corona-pause” genoptager ertebøllerne  successen fra de seneste år: Ertebølle Høstmarked

og viser hinanden og omverdenen, hvad de sysler med og som de synes, er  sjovt at lave i deres fritid.

Det sker på et marked på lørdag . Udover ertebøllerne er der også inviteret enkle andre med, men alle med en eller anden tilknytning til Ertebølle.

Høstmarkedet har i år en snes stande og man vil både kunne smage på spændende madprodukter, se demonstrering af forskellige hobbies og købe ting:

Fx børnetrøjer, håndskåret husgeråd, sæber, smedehåndværk, nisser, keramik, Aloa Vera produkter, honningkager, honning, bee-wrap, stoflåg, bærlikør, bæredygtigt økologisk kvindetøj, kjoler, vævekunst, marmelader, dekorationer, pileflet, trædrejning, gourmetpølser og vildtburgere. Ifølge arrangørerne er der over 100 forskellige produkter.

Desuden er der et amerikansk lotteri, hvor hovedpræmien er en stor Ertebøllekurv med mange specialiteter.

Arrangørerne bag høstmarkedet er Ertebølle Samvirke, som er Ertebølle Borgerforening, Ertebølle Strand Camping og Stenaldercenter Ertebølle.

Se annoncen for høstmarkedet HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: