VESTERBØLLE: Der var begyndende trængsel i Vesterbølles smalle hovedgade, da 170 efterkommere af slægten Cæsar i mødtes i dag over middag

Den store flok, der talte fire generationer mødtes i en maskinhal til velkomst. Nogle kendte hinanden - andre ikke. De kom fra store dele af landet og nogle sågar fra udlandet for at deltage i det store slægtskom-sammen.


Det er Esther Cæsar Torp fra Farsø som har gjort det store arbejde med først at lave slægtsbogen og derefter invitere de mange efterkommere til slægtskomsammen i Vesterbølle.   

Det er Esther Cæsar Torp fra Farsø der har stået for at få samlet alle leddene i Cæsar-slægten. Det startede hun på for 3 år siden i forbindelse med udarbejdelse af en slægtsbog for Cæsar-familien.

Allerede sidste år var det meningen at de mange efterkommere skulle have mødtes i Vesterbølle, men det kunne ikke lade sig gøre midt i corona-tiden.                    

Slægten startede med Kristine og Jens Cæsar Jensen, de begge stammede fra egnen, men mødtes på højskole. Efter de var blevet gift slog de sig først ned på et lille landsted i Knudstrup. Det blev dog hurtigt for småt og derfor købte de i 1910 Tolshøj 11 i Vesterbølle – også kaldt ”Hummeltoften” for kr. 20.500.


Her ses slægtsgården Tolshøj 11 som gårdmaleri

Der hørte mange tønder land til, men børneflokken voksede også hastigt. De første 12 børn kom til verden i løbet af 12 år. I alt fik Kristine og Jens 18 børn. To børn døde desværre som spæde og andre to af sygdom mens de var børn.  Da Kristine og Jens Cæsar fejrede sølvbryllup, var de 14 af deres børn således med på fotografiet.     


Kristine og Jens Cæsar fik 18 børn. Desværre døde fire som spæde eller som børn. Her ses sølvbryllupsbilledet af Kristine og Jens med deres 14 børn. 

Det var således efterkommerne efter Kristine og Jens og de 14 børn, der i lørdags lige fra barnebarn som f.eks. Esther Cæsar Torp og til tip,tip oldebørn der mødtes til sammenkomst i Vesterbølle.  Efter velkomsten i maskinhallen blev der taget fællesfoto foran laden på Tolshøj 11. For mange vil den være kendt som tilholdsstedet for ”Foreningen til levendegørelse af landsby kulturen i Vesthimmerland”. Herefter blev der sunget et par sange i kirken inden turen gik til Lynderupgård, hvor yderligere 20 slægtsmedlemmer sluttede sig til. Lynderupgaard var valgt fordi Kirsten Glerup også hører med til slægten.      


Sådan ser stuehuset ud i dag

 

e-max.it: your social media marketing partner