GUNDERSTED: Under normale omstændigheder vil der have været afholdt Aroniafestival hos Staudeengen i Gundersted her i august.

Men for andet år i træk har indehaver af Staudeengen, Hanne Rasmussen, valgt at aflyse grundet de gældende coronarestriktioner.

I 2019, hvor festivalen senest blev afholdt kiggede 4.000 gæster forbi fordelt over to dage.      

  
Normalt ser der sådan ud hos Staudeengen i Gundersted, når den populære aroniafestival afholdes, men desværre ikke år, hvor corona-restriktionerne, for andet år i træk, ikke gør den mulig at afholde.   

Dermed er gode foredrag om aronia-bærrets sunde egenskaber også aflyst, men det er de gode tilbud på aroniasaft, kapsler, the, gele, buske til gengæld ikke.

-Jeg har valgt, at have festivaltilbud i uge 32 og 33, så folk er meget velkomne, siger Hanne Rasmussen.

Arroniabærrets effekt har hun mærket på egen krop.         

Skæbnen ville, at Hanne Rasmussen i 2008 blev ramt af en blodprop i hjernen. Efter længere tids sygehusophold og genoptræning var hun bundet til en kørestol. Men hun havde sin have, som var ren terapi for hende. Men også et særligt bær, nemlig aroniabæret var med til at få hende på fode igen.

Der fandtes nemlig aronia buske i hendes have. Af folk der kom forbi haven og fik øje på buskene, blev hun fortalt at bær fra denne busk var meget giftige. Hun måtte endelig ikke spise dem, ja man kunne endda dø af at spise dem. Det kunne Hanne Rasmussen nu ikke forstå, for hun havde set at fuglene spiste dem og hun havde da også selv smagt et par stykker. Aronia blev googlet på internettet, og bærret viste sig at være det sundeste bær og havde netop de egenskaber til at Hanne Rasmussen kunne komme sig over sin sygdom og genoptage arbejdet med Staudeengen.

I 2010 var Hanne og hendes mand Carsten på ferietur til Harzen, hvor der tilfældigvis var Aronia Festival. Festivalen ledte dem til deres nuværende leverandør af aroniasaft og andre aroniaprodukter.

På den måde kom der Aronia Festival til Staudeengen, der startede med 500 gæster og altså senest 4000 gæster i 2019. Festivalerne har bl.a. haft foredrag ved de kendte tv-læger Carsten Vagn Hansen og Jerk Langer, der begge anbefaler aronia.

Til festivalerne sælges omkring 36 paller saft, og dem håber Hanne at hun tilnærmelsesvis alligevel kan få afsat i år som festivaltilbud, selvom der ikke afholdes en decideret festival. 


Man er meget velkommen til at se Staudeengens haveanlæg, der lige nu står i fuldt flor

e-max.it: your social media marketing partner