FARSØ: Ligesom de forrige år, så har Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn på Torvet 1 haft ekstraordinært aftenåbent i forbindelse med de fire Hot Sommer mandage, som netop har været afholdt i Farsø midtby.

Formålet har naturligvis været, at invitere interesserede indenfor til en billedudstilling, men også for at få en snak med folk om gamle dage – og om de eventuelt kan bidrage med ”nye” informationer” eller materiale som kan have arkivets interesse.

-Der har været rigtig mange forbi, og vi har fået en snak med rigtig mange, fortæller arkivets formand Bendt Thorup.

Snakkene har sågar været så gode, at det også har givet arkivet nye medlemmer.

-9 i alt, fortæller Bendt Thorup, og en opgørelse viser at vi rundede medlem nr. 300 forrige mandag.  Det er vi rigtig stolte af, og synes skal markeres. Så derfor synes vi, at medlem nr. 300, Karsten Dollerup fra Farsø skal have en ”Kræn Spille Mand Bitter”.

Mandag aften mødte Karsten og Connie Dollerup op foran Torvet 1 for at modtage gaven.

Karsten Dollerup fortæller at han interesser sig for gamle dage.

-Jeg har da også nogle billeder fra byen m.m. derhjemme, som jeg tror, vil interesserede arkivet. Så det vil jeg samle sammen og kigge forbi arkivet med en dag, siger Karsten Dollerup.           

e-max.it: your social media marketing partner