CORONA TEST: Region Nordjylland nedjusterer testkapaciteten i stort set hele regionen. Det sker som følge af den nationale nedskaleringsplan, hvor man på landsplan skalerer ned til 300.000 hurtigtest om dagen. 

Fungerende regionsrådsformand for Region Nordjylland, Lone Sondrup (V), fortæller:

- Her i Nordjylland betyder det, at vi lukker ned for en del dage med test på de steder, hvor testbehovet i forvejen er mindst, og hvor der ikke længere foretages særlig mange podninger. Der er stadig som udgangspunkt maksimalt 20 kilometer til det nærmeste teststed, så det stadig er let for nordjyderne at lade sig teste, hvis man har behovet, siger Lone Sondrup.

I Vesthimmerland betyder, det at hurtigteststederne i Farsø, Løgstør går fra åbningstiden alle ugens dage til tre dage om ugen og i Hvalpsund og Aalestrup til to dage om ugen. Hurtigteststedet i Aars flytter til ny adresse og får en åbningstid på fire dage om ugen.

De reducerede åbningstider træder i kraft fra 2.august.


I Dronning Ingrid Hallerne vil der fra 2. august være tre testdage om ugen, tirsdag, fredag og søndag kl. 9-19. 

Der findes fra august 63 steder med hurtigtest, som Falck står for i Region Nordjylland. Her testes i næsen med en kort podepind. Der gives svar på mellem 15 og 30 minutter efter testen.

Hurtigtest bør ikke bruges, hvis man har symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet. Her bør i stedet bruges en PCR-test, hvilket fortsat er muligt dagligt i Messecenter Vesthimmerland i Aars. Det er muligt både at bestille tid eller komme uden tidsbestilling, hvis man ønsker en PCR-test, som foretages med en halspodning.

LÆS OGSÅ: Yderligere udfasning af Coronapasset fra 1. august   

e-max.it: your social media marketing partner