Handelsstands forening klar til en Hot Sommer

FARSØ: Farsø har taget ejerskab af ”Hot Sommer” i hvert fald hvad angår populære sommeraktiviteter og god sommerhandel, men oftest viser vejret sig også fra sin sommerlige side, når Hot Sommer mandagene finder sted. 

Mandage med aftenåbent
Farsø Handelsstandsforening, har tilegnet tre juli-mandage og den første august mandag til sommer aktiviteter i Farsø midtby. Her er torve indrettet til aktivitet og spisesteder, ligesom vejene omkring er afspærret og er omdannet til gågade. Og der er naturligvis aftenåbent i butikkerne i midtbyen og i Farsø Rådhuscenter frem til kl. 21.00 med masser af særlige Hot Sommer tilbud.

Hot sommer byder på oplevelser, aktvitet og hygge i Farsø, og derfor har hver mandag fået deres eget tema.

Starter med sommerudsalget på mandag
Men med Farsø Handelsstandsforening som arrangør, skal man først og fremmest kunne gøre en god handel i Farsøs butikker. Derfor starter dette års Hot Sommer mandage med starten på sommerudsalget på mandag den 12. juli. Udsalget og jagten på de stærkt nedsatte varer starter kl. 9.30.

Mandage med hvert sit tema 
Denne mandags Hot Sommer tema er ”Støt Lokalt”, som der kan læses mere, sammen med de gode tilbud fra butikkerne, i Udsalgsavisen, som er ilagt denne avis.

Herefter fortsætter Hot Sommer mandagene med tema’erne: Den 19. juli er tema’et ”Udeliv/Outdoor”, den 26. juli ”Landmandsliv” og på sæsonens sidste Hot Sommer den 2. august vil der være ”Classic Night”.

Spændende ting rykker ind i midtbyen
Fælles for alle mandage rykker der spændende ting ind på torvene i Farsø midtby. Midtbyen vil således være afspærret for trafik, så udstillinger og aktiviteter kan brede sig, og man kan gå midt ude på gaden. På torvene vil der være streetfood, siddepladser og hyggestemning med musik. Hvilket betyder, at når man har klaret sin handler i butikkerne, så kan man slå sig ned her til en hyggelig stund.

Også i Farsø Rådhuscenter er der mulighed for at slå sig ned til aftenens særlige Hot Sommer menu på Centertorvet. 

Sommer bagagerumssalgene er i gang
Også Farsøs populære bagagerumssalg på p-pladsen ved Farsø Rådhus, hver lørdag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 er værd at besøge. Selvom bagagerumssalget er arrangeret af Farsø Handelsstandsforening, så er det er private sælgere med alt godt fra pulterkammeret, som slår klappen op på bagagerummet og får gang i salget.

Følg med
Med andre ord bliver der noget at glæde sig til, når det går løs i Farsø denne sommer. Her sker der noget til opleveren!.
 

Og naturligvis leves der op til de gældende coronaregler, hvilket betyder at frivillige fra Farsøs sportsklubber står for at spritte borde af, sørger for håndsprit og sørger for at der holdes afstand, således at alle kan føle sig trygge ved at møde op til Hot Sommer i Farsø.

Programmerne for sommerens Hot Sommer mandage kan du følge i Farsø Avis. Bor du i sommerhus, er på camping eller på værelse, kan du også følge med her, for avisen bliver leveret lige til døren eller til receptionen. Ellers kan du følge med
www.farsoavis.dk, eller på facebooksiderne for Farsø Handelsstandsforening, Farsø Rådhuscenter og Farsø Avis

 

 


   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: