FARSØ: Mandag afviste et flertal i Dansk Sygeplejeråd forslag til overenskomst, og det betyder at 10% af alle sygeplejesker fra på lørdag går i strejke.

Det berører 25 afsnit på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland. Der er ikke strejke på matriklen i Aalborg, men på Farsø Sygehus er det til gengæld 6 afsnit/specialer der berøres.

- Strejken vil kunne mærkes, og vi kontakter direkte de patienter, som vil blive berørt af strejken. Andre patienter skal møde til deres tid som planlagt. Da vi ikke ved, hvor længe strejken vil vare, kontakter vi berørte patienter så sent som muligt, siger regionsdirektør Christian Boel.

- Strejken vil betyde, at en række behandlinger vil blive udskudt. Vi har dog sammen med de faglige organisationer oprettet nødberedskaber på de berørte afsnit, som fortsat foretager kritiske og akutte behandlinger, siger Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

Strejken er et resultat af, et flertal i Dansk Sygeplejeråd har afvist et nyt forslag til en overenskomst. Dermed vil over 5000 sygeplejersker på landsbasis gå i strejke.

e-max.it: your social media marketing partner