VESTHIMMERLAND: SF i Vesthimmerland har afholdt opstillingsmøde og er nu klar til kommunalvalget til november.

Spids- og borgmesterkandidat er Theresa Berg Andersen fra Vilsted, der har siddet i byrådet siden 2014, og i dag er viceborgmester. Hun bakkes op af AnnaGrethe Sperling fra Farsø, Leif Larsen fra Løgstør, David Rathkjen fra Vesterbølle, Henning Josefsen fra Løgstør, Jane Bonnerup fra Gedsted, Erik Bernth Nielsen fra Ranum og Karen Clausager fra Aars.

Jeg synes det er dejligt, at vi her har 8 gode kandidater, der geografisk dækker hele kommunen, og som sammen vil kæmpe for at trække Vesthimmerland i en mere rød retning, fortæller formand for SF Vesthimmerland Karen Clausager.

SF går bl.a. til valg på at forbedre vores kernevelfærd. -Det handler både om børn og unge i forhold til ordentlige minimumsnormeringer og en god folkeskole, og det handler om en anstændig ældrepleje, uddyber Theresa Berg Andersen.  Samtidig har SF også en klar grøn dagsorden om at sikre naturen og imødegå klimakrisen, og er af den klare overbevisning at Vesthimmerland kan gøre meget mere end i dag.

e-max.it: your social media marketing partner