VESTHIMMERLAND: Medarbejderne i Hjemme- og sygeplejen i Vesthimmerland har netop fået nyt arbejdstøj og bærer nu marineblå og ikke grønne jakker.

Personalet og ledere har i fællesskab været stærkt inddraget i at finde den nye beklædning, som skal opfylde flere ambitiøse formål. 

- Der er blevet prioriteret skarpt, hvor komfort, pasform, hygiejne, økonomi, smarte detaljer og visuel fremtoning er måleparametre, der blev vurderet ud fra. Og vi er rigtig glade for resultatet og går meget gerne ud med denne nyhed, så borgerne i Vesthimmerland kan genkende os i bybilledet, siger Louise Post, leder af Hjemme – og sygeplejen i Løgstør.

Det nye tøj er taget i brug pr. 1. maj og flere medarbejdere har meldt tilbage, at det er et godt beklædnings-sortiment, der er blevet valgt.

Af hensyn til bæredygtighed er det også valgt, at der ikke er logo på overdelene, men hvor medarbejderne i stedet kan identificere sig med navneskilt.

-  Vi synes selv, at vores medarbejdere i Hjemme- og sygeplejen ser rigtig godt og genkendelige ud i det nye arbejdstøj og vi håber, at I tager godt imod dem, når I møder dem rundt i hele Vesthimmerland, siger ældrechef i Vesthimmerlands Kommune, Per Nielsen Elb.

Også arbejdstøjet og uniformerne på plejecentrene er opdateret til den nye beklædning, det samme gælder i øvrigt køkkenpersonalet, der dog stadig bærer grønt for at forskellen kan ses

e-max.it: your social media marketing partner