6-årige Oliver fik besøg af Star Wars figurer

FARSØ: I dag fik en lille dreng og hans mor besøg af Danmarks Største Star Wars forening, 501st Danish Garrison. 

Det var for at overraske og opmuntre 6 årige Oliver Magnussen og hans mor Camilla, efter deres tragiske oplevelse for 14 dage siden, hvor deres lejlighed i Farsø brændte, og de mistede alt.

-Da vi kender familien, blev min kone Lene og jeg selv enige om at få samlet en masse ting ind til den lille familie, lige fra tøj til møbler. Vi blev også spurgt, om ikke vi troede, at det kunne lade sig gøre, at 501st Danish Garrison ville komme og overraske Oliver, fortæller Kim Trier Larsen.

Da jeg selv er medlem af 501st Danish Garrison tog jeg kontakt til vores nordjyske afdeling, for at spørge om vi ikke kunne blive nogle stykker, der kunne komme forbi og overraske dem.


Med sig havde 501st Danish Garrison også nyt legetøj til Oliver. Foto: Kim Trier Larsen   

Vi fik lavet en indsamling i vores nordjyske gruppe og fik samlet en masse Star Wars ind til Oliver – som er vild med Star Wars figurerne, samt andet legetøj.

For at overraskelsen for den lille dreng forblev hemmelig, havde vi aftalt, at Oliver og Camilla skulle besøge mormor Ulla Magnussen i Farsø Rådhuscenter, hvor hun har butik.   

Vi blev så en lille gruppe, der i lørdags troppede op i Farsø Rådhuscenter for at overraske Oliver på Centertorvet. Samtidig benyttede vi os af chancen for at vise hvem vi er, ved at gå en lille tur frem og tilbage i centeret til mange folks store overraskelse og lettere smil og grin. På den måde lykkedes det os at overraske endnu flere personer end Oliver og Camilla, fortæller Kim Trier Larsen.   

501st Danish Garrison er en non-profit organisation som samarbejder med bl.a. make-A-Wish Danmark, Organdonation Ja Tak, Julemærke Fonden og Veteraners Levevilkår for at nævne et par stykker.

501st Danish Garrisons slogan er “Bad Guys, Doing Good” og de gjorde i den grad godt for 6-årige Oliver.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: