Populære kunstudstillinger i påsken

GATTEN/ALSTRUP: Sidste år til påske, hvor Danmark var midt i en nedlukning, blev de populære påskeudstillinger berørt af restriktioner. Det betød at langt de flere kunstudstillinger blev aflyst.

De to lokale gallerier, Galleri Himmerland i Gatten og Galleri Alstrup i Alstrup gennemførte dog. Det har de også gjort i år.

-Vi kan sagtens forholde os til de restriktioner der er, fortæller indehaver af Galleri Alstrup, Hanny Abel og gæsterne er søde til at følge vores anvisninger.

Derfor har udstillingen med Mette Rix i Galleri Alstrup været en stor succes og mange er kommet langsvejs fra for at se den. Kunstneren er kendt for sin blomstermotiver udført som linoliumstryk og på silke.

For interessen for kunst er blevet mindre selvom der er corona.

-Tværtimod, siger Carina Östermann fra Galleri Himmerland. Vi har haft vores hidtil bedste år. Vi har fået mange nye gæster, fordi de har hørt godt om galleriet og vore kunstnere. Det har også ført til et rigtig godt salg af værkerne.

Sådan var det også denne påske. Mange af de udstillede billeder blev solgt.

-Heldigvis har vi flere på lager, men der er da lige et par kunstnere jeg skal have ringet til efter påske, så vi kan få suppleret op, siger Carina Östermann. 

Vi har nogle gode og kendte kunstnere, som mange kender og kunst i et prisleje, hvor alle kan være med. Det betyder at vi har gæster i alle aldre, der kan lide motiverne og farverne, og derfor køber kunstværket mens de er her.

Der er langt fra kun malerier i galleriet.

Helt bevidst er vi begyndt at tilføre mere podiekunst, altså kunst i bronze, glas og tekstil, siger Carina Östermann. Hvis de ikke købes til eget hjem, så bliver de ofte købt til en gave i en særlig anledning.

Også uddannelsesinstitutioner har fået øje på Galleri Himmerland.

Vi har netop indgået en praktikaftale med UCN Hjørrings Natur- og Kultur formidleruddannelse. Her kommer studerende i praktik hos os og Kulturhus Støttrup, fortæller Carina Östermann. Det bliver spændende at prøve.

Afslutningsvis skal det nævnes, at hvis man ikke nåede til udstilling hos Galleri Alstrup og Galleri Himmerland i påsken, så kan de begge steder ses et stykke tid endnu. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: