Efter 111 år i Farsø lukker ”brugsen” den 12. marts 2021. 

Efter så mange års tilstedeværelse i Farsø, der ganske vist afløses af det nye koncept Coop365, har Henning Olsen fra Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn, gravet i historien om brugsforeningens indtog i Farsø i 1910 og de 111 år frem. 

Af Henning Olsen, Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn

Brugsforeningsbevægelsen
Den første brugsforening i Danmark opstod i Thisted i 1866 efter engelsk forbillede. Grund-ideen var, at en kreds af personer gik sammen om indkøb af varer engros og fordelte dem mellem sig. Medlemmerne hæftede solidarisk og modtog et eventuelt overskud (dividende) i forhold til deres varekøb. Til at forestå indkøb og fordelingen af varer blev der ansat en uddeler.

Omkring 1900-tallet opstod der en række brugsforeninger i Vesthimmerland. Vester Hornum ca. 1887, Fandrup 1897, Foulum 1907 og Strandby 1911.

Oprettelse af Brugsforeningen for Farsø og omegn
Det første skridt til etableringen af en brugsforening i Farsø blev taget ved et møde den 12.maj 1910 på Farsø gjæstgivergård. En af initiativtagerne til mødet var lærer J.P. Larsen, Vannerup skole. Mødet var godt besøgt og 103 personer meldte sig som medlemmer. Der blev valgt en bestyrelse til at arbejde videre med sagen.

Bestyrelsen fik følgende sammensætning: Gårdejer Christen Pedersen, Farsø, gårdejer Elias Jensen, Svoldrup, gårdejer  Søren Sørensen Fredbjerg, gårdejer Peder Gregersen Ebdrup, Marius Christensen, Støttrup, lærer M. Lund, Svoldrup, samt Lærer J.P. Larsen, der blev formand.

J. P. Larsen var blevet ansat som lærer ved Vannerup skole i 1901, og var meget engageret i nærsamfundet. Han var formand for Kreaturforeningen, medlem af Værgerådet og Menighedsrådet. Herudover virkede han som indremissionær i Vesthimmerland.

Samtidig med bestyrelsesvalget blev foreningens vedtægter godkendt. De bestemte, at foreningens formål var: ”Ved fælles indkøb at skaffe medlemmerne gode og uforfalskede varer til en billig pris ved at indkøbe større partier”.

En senere paragraf fastslog, at indkøberen ikke måtte modtage returkommission. Medlemmerne skulle ved indmeldelsen betale 1 kr. for bosiddende og 25 ører for ikke bosiddende. Medlemmerne skulle ved indmeldelsen underskrive en medlemsbog af hensyn til den solidariske hæftelse.

Det er værd at bemærke, at bestyrelsen bestod af ene landboer, idet brugstanken ikke fængede hos byboerne. Dette ændres dog senere, hvor arbejderbevægelsen i de større byer dannede deres egne brugsforeninger.

Købte Søndergade 14
Bestyrelsens første opgave var at skaffe et butikslokale. Her handlede den hurtigt, idet der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 23. maj 1910. Dagsorden var køb af købmand Anders Krogs ejendom, Søndergade 14 for 13.000 kr. med overtagelse den 1. august 1910. I handlen indgik butiksinventar og kakkelovne m.m. Generalforsamlingen godkendte handlen.

Første uddeler blev Valdemar Kjær
Næste skridt var ansættelse af en uddeler. Blandt 9 ansøgere faldt valget på Valdemar Kjær, der indtil da havde været uddeler i foderstofforeningen. Aflønningen bestod af 5% af omsætningen af kolonial og isenkram og 1½ % af grovvarer. Bestyrelsen meldte foreningen ind i Fællesforeningen af Danmarks brugsforeninger.


Første uddeler for Brugsforeningen for Farsø og omegn blev Valdemar Kjær 

Bestyrelsen forsikrede varelageret for 12.000 kr.

Endelig modtog Brugsen den 4. august 1910 næringsbrev til detailhandel, Dette betød, at man kunne handle med andre end brugsens egne medlemmer.

Bygningen blev løbende moderniseret
Det startede i 1916 med opførelse af et nyt pakhus i stedet for den gamle stald, der blev nedrevet. Udgiften hertil beløb sig til 2.180 kr.

I forbindelse med Brugsens 25-års jubilæum i 1935 skete en større ombygning af ejendommen. Den indebar bl.a. at boligen og forretningen byttede plads, således at butikken flyttede fra den sydlige del af huset til den nordlige og boligen den modsatte vej. Licitationsresultatet gav en samlet udgift på 13.000 kr., der blev finansieret med et byggelån på 17.000 kr. i sparekassen

Det viste sig at den nye bolig ikke var ordentligt isoleret, så der måtte i 1936 indsættes forsatsruder og gulvet isoleres.

Selvbetjeningsbutik
I 1958 konstaterede bestyrelsen, at bygningen trængte til en ansigtsløftning, samt til at butikken og lageret blev udvidet. Der blev derfor indgået en aftale med FDB’s arkitektkontor om at udarbejde et projekt, som skulle tage højde for en fremtidig selvbetjeningsbutik. Projektet indebar at facaden blev ændret til at bestå af søjler og glas, således at hele butikken kunne ses udefra. Hylderne blev erstattet med reoler, således at varerne lå fremme, bagbutikken blev lagt til butikken. Kælderen under baghuset blev lavet til lager for gødning samt til garage.

På en ekstraordinær generalforsamling den 10. marts 1959 udtaler formanden N. Skak Jensen: ”Brugsen er nu så godt konsolideret, hvor vi kan få en moderne butik hvor varerne ligger fremme, selv om vi måske ikke når helt på højdemed de mest moderne selvbetjeningsbutikker.”

Projektet blev godkendt med 21 stemmer for og 4 var blanke. De samlede byggeomkostninger beløb sig til i alt 116.000 kr., heraf 90.000 kr. til bygning og 26.000 kr. til inventar.

I om-forandringsperioden fungerede bagbutikken som nødbutik

Den moderniserede butik blev indviet den 5. december 1959

Selvbetjeningen medførte at kunderne nu selv kunne finde deres varer, men der var ikke købt kundevogne, så personalet måtte ofte bære varerne ud til kundernes biler.

Varesortimentet
Brugsforeningen var en del af andelsbevægelsen, hvad varesortimentet også bar præg af. FDB producerede på egne fabrikker en række dagligvarer, som man forventede at de lokale brugser solgte

Det faldt derfor FDB for brystet, at Farsø Brugsforening forhandlede 9 forskellige margarinefabrikater. FDB fremsendte en håndfæstning om, at man alene ville forhandle FDB’s margarine. Bestyrelsen nægtede at underskrive erklæringen, men gav tilsagn om, at man ville anbefale medlemmerne at købe FDB-margarine

Forhandlede bl.a. markfrø til landmændene
Bestyrelsen indmeldte brugsen i Jysk Andels Kul og Dansk Andels Cement og solgte produkter herfra. Herudover solgte Brugsen også markfrø til landmændene. Det specielle ved frøhandlen var de meget lange kreditter, hvor betalingen først skete når avlen var i hus om efteråret. Det gav anledning til problemer i 1939, som fandt sin foreløbige løsning efter et møde med Husmandsforeningen og Landboforeningen. Frøsalg blev i 1969 til overdraget til Sydvesthimmerlands Grovvareselskab

Æg
I 1946 fik Brugsen bevilling til at sælge spiritus. Samme år blev der lavet en aftale med Dansk Andels Æg om at overtage æggehandlen, således at Brugsen afhentede æggene hos producenterne og videresolgte dem til DAÆ. Brugsen kunne betale 10 øre mere pr. kilo end de lokale købmænd. Aftalen med DAÆ ophørte i 1972

Gas
I 1959 overtages forhandlingen af flaskegas fra BP. Forhandlingen blev afsluttet i 1971, da politiet forbød opbevaringen af gasflasker i garagen


Brugsen på Søndergade 14


Brugsens baggård set fra CR Brix Vej. 

Fra 1960’erne almindelige forbrugsvarer

Fra midten af 1960’erne gik man over til kun at sælge almindelige forbrugsvarer. Der sker således nogle væsentlige ændringer i sortimentet. Der sker samtidig en mindre udvidelse af butikken

I 1965 købes en salgsbod til frugt og grønsager, ligesom der opnås tilladelse til salg af dybfrost, herunder dybfrosset kød. Endvidere påbegyndtes salg af rugbrød og sigtebrød

I 1968 godkender sundhedskommissionen af der sælges detailpakket pålæg

I 1969 får brugsen tilladelse til at  sælge mælk. I første omgang dog kun surmælksprodukter. I 1978 tilkendegiver FDB at brugsen bør skifte mælkeleverandør til Danmælk. Bestyrelsen meddeler, at man er udmærket tilfreds med Farsø mejeri. Dette forhold ændrer sig med FDB’s overtagelse af Brugsen i 1979. FDB skifter hurtigt efter overtagelsen til Danmælk. Det skaber stor fortrydelse hos Farsø Mejeriselskab. Mejeriselskabets formand Martin Klausen, Ullits udtaler på generalforsamlingen i december 1979: ”Det må være en brist i andelstanken når FDB og Mejeriselskabet Danmark laver aftaler der hindrer de lokale mejerier i at afsætte deres produkter”

I 1970’erne begyndte Brugsen også at sælge radioer, fjernsyn og kummefrysere. Når der blev solgt et fjernsyn kørte uddeler Poulsen selv ud med det til kunden og stillede det op.

Særlige ydelser
Brugsen skulle konkurrere med de lokale købmænd, så bestyrelsen besluttede fra starten i 1910, at børnene skulle have et stykke brystsukker og mændene skrå eller røgtobak, når de kom i butikken

I 1911 købes et spisestel + bestik til 60 personer, som kan udlånes til gilder hos medlemmerne, således at de er fri for at henvende sig til købmændene i den anledning. Stellet blev i udskiftet i 1929 med et nyt til 120 personer, som nu kunne lejes. Det gamle stel blev stykket op i et antal numre og solgt til medlemmerne.

Fra midten af 1920’erne var der en aftale med Vesthimmerlands Mergelselskab at aftagerne af mergel kunne betale herfor i brugsen.

I 1937 er politiet på besøg og kontrollerer vægtlodderne. Det medfører at vægten må om justeres og lodderne kasseres, så der må købes nye.

Vareture
Vareturene skete ugentlig og var en del af den service Brugsen ydede medlemmerne, idet de kunne få varer bragt ud til ejendommen. Turene forgik i starten med hestevogn, men den blev i 1928 erstattet med en lastbil. Med ansættelsen af Poul H. Poulsen som uddeler i 1952 blev lastbilen afhændet, da han havde en varevogn til formålet. Vareturene blev afskaffet i 1971.

Gødningsforeningen
Pakhuset blev den 14. januar 1917 udlejet til den nystartede Gødningsforening for 10 år for en årlig leje på 150 kr. I aftalen indgik, at Brugsens uddeler også skulle fungere som uddeler for gødningsforeningen for en løn på 1½ % af omsætningen. Det er værd at bemærke at 4 af gødningsforeningens bestyrelsesmedlemmer også var medlemmer af brugsens bestyrelse, samt at gødningsforeningens revisor var brugsens formand.

Ved Brugsens modernisering i 1959 blev gødningsforeningens lejemål flyttet til kælderen og lejen blev fastsat 1000 kr. årligt. Brugsen installerer en varetransportør fra kælderen.

Aftalen med gødningsforeningen blev opsagt med virkning fra 1. september 1966 Gødningsforeningen indgik herefter en aftale med Foderstofforretningen ”Fælleslykke” om fælles drift og med fælles uddeler, Harry Pedersen.

The Blackbirds
I slutningen af 1960’erne blev lagerlokalet og kælderen i en periode brugt som øvelokale for den lokale popgruppe Blackbirds. En væsentlig årsag hertil var nok at uddeler Poulsens søn Niels var medlem af gruppen.

Økonomi
Bestyrelsen optog straks i 1910 et lån på 8.000 kr. som driftskapital i Farsø Sparekasse. Man vil helst have haft en kassekredit, men sparekassens oplyste, at en sådan lå udenfor dens forretningsmodel. Da et nyt forsøg i 1913 gav samme resultat optog man i stedet en kassekredit i Aars Bank.

I 1916 tegner bestyrelsen 3 andelsbeviser af 500 kr. i Andelsbanken i Aars og i 1916 flyttes kassekreditten hertil. I 1925 gik den daværende Andelsbank i likvidation og kassekreditten på 15.000 kr. blev igen optaget i Aars Bank. Likvidationen kostede Brugsen  1515 kr. I 1933 er man vendt til bage til Farsø sparekasse.

Kontrabogen
Handlen skete normalt som kreditkøb for medlemmerne ved brug af kontrabøger. D.v.s. at købene blev, vare for vare indskrevet i en kontrabog med angivelse af prisen. Købene blev så periodisk opgjort og afregnet. Denne betalingsform gav i perioder store likviditetsproblemer, ligeledes udestående fordringer kunne blive en økonomisk belastning. I 1949 rejstes der kritik af uddeleren for ikke effektivt at inddrive gælden og for dårlig styring af varelager. Det bevirker, at han i 1952 blev opsagt.

Hans efterfølger Poul Poulsen havde efter sigende en mere kontant måde på at inddrive gælden ved de rigtig dårlige betalere. Han mødte op på bopælen, spurgte efter hvor den bedste stol var, satte sig i den og meddelte at han blev siddende til gælden var betalt

I 1964 vedtog generalforsamlingen kun at handle kontant for almindelige forbrugsvarer og medlemmer med gæld fik et halvt år til at afvikle deres gæld. Dette gjaldt ikke grovvarer

Kontrabogen bliver også grundlag for udbetalingen af dividenden. D.v.s. den del af brugsens overskud der udbetales til medlemmerne.

Omsætning
Omsætningen det første år 1910-11 var på godt 30.000 kr. og i de følgende år på henholdsvis 67.000 kr. 60.000 kr. og 52.000 kr. I 1937 var omsætningen på 117.000 kr. med en nettofortjeneste på 6.000 kr. I 1960 passerede omsætningen 500.000 kr. og i 1969 passerer omsætningen 1 mil. kr. til 1.318.000 kr.

Formand N. Skak Jensen, Gøttrup kunne på generalforsamlingen den 24. november 1961 konstatere at den forventede omsætningsforøgelse p.g.a. ombygningen var næsten udeblevet. Han rejste i den forbindelse spørgsmålet om det skyldes bestyrelsens sammensætning med 5 gårdmænd, 1 husmand og 1 lærer, hvor Farsø by ikke var repræsenteret. På generalforsamlingen året før havde han også foreslået, at der blev indvalgt en kvinde i bestyrelsen, hvilket dog ikke skete.

Planer om en ny brugs
På et bestyrelsesmøde den 30.juli 1963 drøftes ombygning af Brugsen til et supermarked med en FDB- konsulent. Han kunne dog ikke anbefale ideen. Planerne om et supermarked var dog ikke helt skrinlagt, idet man i 1965 vedtog at lade udarbejde en ideskitse til et supermarked. Der blev afsat 10.000 kr. til formålet.

Den 21. februar 1966 drøfter bestyrelsen køb af en 4000 m2 stor grund bag Præstegårdshaven og anmoder kommunen om en forkøbsret. Man opgav dog denne placering, da grunden lå for langt fra hovedgaden. I stedet rettes der henvendelse til Menighedsrådet om køb af en del af præstegårdhaven. I september 1967 optog sognerådet forhandling med Menighedsrådet om køb af hele præstegården. På brugsforeningens generalforsamling de. 19. november 1967 orienterede formanden K.R. Gregersen om problemerne med at finde en grund til den nye butik på 800 m2. og oplyste at det ikke var muligt at udvide den eksisterende.

Da udsigterne til en ny butik så ud til at kunne trække i langdrag foretog bestyrelsen dog i 1968 en investering på 72.000 kr. i en modernisering og en mindre udvidelse af butikken.

På generalforsamlingen den 14. november 1970 kunne man fejre brugsforeningens 60-års jubilæum. Formand Else Vestergaard, Gøttrup udtalte i den anledning: ”Farsø brugsforening har på mange områder været en pioner. Farsø brugs var den første brugs i Vesthimmerland der indførte selvbetjening og en af de første der gik over til kontant betaling. Skal vi også være mellem de første der laver et supermarked?”.

Den oprindelige plan var at FDB skulle opføre bygningen og så leje den ud til l Farsø Brugsforening. I 1971 meddelte FDB imidlertid, at de på grund af kreditstramninger ikke havde den fornødne økonomi til at opføre en bygning i Farsø. Bestyrelsen konkluderede derfor at driften ville være uændret om det var FDB eller den lokale Brugs der skaffede finansieringen, hvorfor bestyrelsen arbejdede videre med planerne.

Den 21. marts 1972 godkendte en ekstraordinær generalforsamling byggeplanerne med en placering ved Præstegårdshaven på 1000 m2 grund + 1000 m2 grund i anden etape til en pris på 225 kr. pr. sokkel m2, samt en bygning på 800 m2, heraf et butiksareal på 430 m2 til en anslået pris på 2.148.000 kr. Grundkøbet blev finansieret med en kontant betaling på 225.000 kr. samt et pantebrev på samme beløb for 2. etape. Projektet blev godkendt med 25 stemmer for og 1 imod.

På generalforsamlingen den 14.november 1972 kunne den nye formand lærer Klaus Bøwes konstatere at sagen trak ud dels fordi aftalen om kommunens køb af præstegården med tilhørende jordarealer havde trukket i langdrag, ligesom arkitektkontoret havde arbejdet meget langsomt. Der var nu udsigt til at licitationen kunne afholdes inden længe og bygningen kunne stå færdigt i juli 1973.

Licitationen blev afholdt den 12. december 1972. De samlede håndværkerudgifter blev på 953.550 kr. Byggeriet gik i gang den 16. januar 1973. Klaus Bøwes udtalte i den anledning: ”Selv om det var en god butik i den gamle bygning var udvidelsesmulighederne for ringe, så vi var tvunget til at flytte”. Byggeriet blev finansieret med kreditforeningslån på1,1 mil. kr. samt et kontantlån i sparekassen på 880.000 kr. Den 22. maj 1973 blev der holdt rejsegilde.

Brugsen åbner som supermarked i 1973
Supermarkedet blev indviet den 5. juli 1973 under stor festivitas. Formand Klaus Bøwes udtalte i sin åbningstale ”at supermarkedet var resultat af et demokratisk samarbejde mellem FDB og den lokale brugs. Det var ligeledes starten på det butikscenter som kommunen havde planlagt med køb af præstegården og præstegårdsjorden for at styrke udviklingen af handelslivet i Farsø”

Den gamle ”brugsbygning” på Søndergade 14 blev den 15. juli 1973 solgt til el-installatør Søren Øgaard for 300.000 kr. efter at Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund(DASF) havde forkastet et køb på 350.000 på deres generalforsamling.


Brugsen åbner som supermarked i Præstegårdscentret i 1973

Ophør som selvstændig brugsforening
Driften i det nye supermarked blev ret problematisk. På den første generalforsamling den 30. november 1974 kunne formanden glæde sig over at omsætningen var forøget med 1 mil. kr. til 4 mil. kr. Det samlede resultat var dog negativt med et underskud på 187.000 kr. Den væsentligste årsag hertil var større løn- og renteudgifter. Det følgende år var underskuddet 156.000 kr. Der var en lille lysning i 1977 hvor overskuddet det var 2.000 kr. I 1978 var omsætningen steget til 7 mil. kr. men underskuddet blev på 77.000 kr.


Brugsen kort efter opførelsen i Præstegårdscentret, hvor der var parkering langs Dr. Ingrids Vej. 

I foråret 1979 var udsigterne mørke. Bestyrelsen drøftede Brugsens fremtid med en eventuel sammenslutning med Danmarks Brugsforeninger(DB). Herunder en overdragelse af aktiver(2.786.000 kr.) og passiver(2.736.000 kr.) til DB. Dette forslag blev nedstemt på generalforsamlingen den 26. april 1979 med 12 stemmer for og 103 imod.

I august blev bestyrelsen bekendt med at kommunen havde solgt en grund overfor Brugsen til lavprisvarehuset ”Normann Lavpris”. Trods protester kunne denne handel ikke ændres. Normann åbnede sit lavprisvarehus den 6.oktober 1979

Forholdene blev ikke bedre af, at uddeler Poul Poulsen opsagde sin stilling til fratrædelse den 31. december 1979.

Den 6. november afholdt bestyrelsen et møde med repræsentanter for FDB(DB) om enten en lukning af Brugsen eller en optagelse i DB. Uddeler Poulsen gav her udtryk for, at Sparekassen havde været for flink til at yde kreditter, hvorfor den burde tage en del af tabet ved afskrivningen af gælden.

Den 16. november 1979 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor formanden Johannes Jensen redegjorde for situationen og anbefalede en sammenslutning med DB. Det blev samtidig oplyst at underskuddet i 1980 var skønnet til 220.000 kr. Ved afstemningen stemte 68 for optagelsen, 1 stemte nej og 4 stemmesedler var blanke. Brugsen blev hermed, med tilbagevirkning fra 1. januar 1980, en del af Danmarks Brugsforeninger. Medlemmerne blev nu personlige medlemmer af DB.

Ny status
Det nye ejerforhold gav en del forbedringer i butikken med nye vinduer og døre, samt nyt inventar, ligesom der blev lavet plads til kørestolsbrugere ved kasse 3. Der opstod samtidig ønsker om en udvidelse af butiksarealet. FDB meddelte dog, at en udvidelse tidligst ville indgå i deres anlægsbudget for 1985.

FDB levede op til planerne. Den 27. juli 1985 påbegyndtes en udvidelse på 242 m2, som bl.a. forøgede ferskvarer og grøntafdelingen. Samtidig blev indgangspartiet flyttet, så det vendte ud mod parkeringspladsen ved Præstegårdscentret(det daværende navn på Rådhuscentret)

Udvidelsen der kostede 1,7 mil. kr. blev taget i brug den 3. november 1985. Ved åbningen blev der uddelt 250 blomsterbuketter, smagsprøver, øl og vin og de første 100 kunder fik 1 pose kaffe. Driftsresultatet viste sig også i 1986 med en omsætningsfremgang på 25% og en ændring af et budgetteret underskud på 120.00 kr. til et overskud på 40.000 kr.

Rådhuscentret
I 1987 planlagde bygmester Kaj Jensen, Farsø at opføre et butikscenter på 4000 m2 mellem de 4 eksisterende bygninger centerområdet. Kommunalbestyrelsen udarbejdede den nødvendige lokalplan, som gjorde dette muligt. Trods protester blev planen godkendt den 9. december 1987. Centret blev indviet den 2. marts 1989.

Samme år opstår tanken om at sammenbygge Løvbjerg (det tidligere Normann) og Brugsen med det nye butikscenter. Kaj Jensen blev anmodet om, uforpligtende, at udarbejde et projekt til sammenbygningen. FDB var dog meget forbeholden overfor sammenbygningen og et fællestorv med Løvbjerg.


I 1991 godkender FDB planerne og projektet kunne gå i gang. Kaj Jensen opførte et stort indgangsparti på 146 m2. Brugsen bekostede selv indretningen med nye kassesluser, samt en forbedret frugt og grøntafdeling til en samlet udgift på150.000 kr.

Brugsen ændrede samtidig status til Superbrugsen, hvilket bl.a. indebar et øget varesortiment.

Sammenbygningen blev officielt åbnet af Farsø Kommunes borgmester Jette Thomsen den 1. april 1992  

I 1995 opstod tanken om en udvidelse af Brugsens samlede areal til 1100 m2 fra de hidtidige 750 m2. Planerne skulle godkendes af FDB’ s topledelse. Dette skete i 1998 efter at der var givet afslag i 1996. Byggeriet der kostede 6 mil. kr. stod færdigt i medio august 1998. Udvidelse af butiksarealet mod øst gav plads for en ny afdeling for grønsager og en renoveret slagterafdeling, ligesom der blev skabt plads for økologiske varer.

Investeringen gav dog ikke umiddelbart noget overskud, idet underskuddene i 1999 og 2000 var henholdsvis 276.000 kr. og 525.000 kr. Det lykkedes dog for den nyansatte uddeler Hans Kaldahl, der i øvrigt havde startet sin brugskarriere som ”flaskedreng” i Brugsen i Farsø, at skabe overskud de følgende år, ved at effektivisere driften med bl.a. begrænsning af svind og personaletilpasning.

En tankstation blev afvist
I 1997 blev fremsendt en ansøgning til Farsø kommune om tilladelse til at etablere en OK benzintank på det grønne areal mod Th. Eriksens vej. Kommunen gav dog afslag på ansøgningen, så tanken blev opgivet

Nyt frontareal og renoveret butikslokale
I 2009 opstod tanken om en udvidelse af Rådhuscentret mod øst med 2300 m2 og et nyt panorama indgangsparti. Der blev i første omgang udarbejdet en ny lokalplan for området.  Planen åbnede op for en del rokkeringer af forretningerne i centret, Herunder også et nyt frontareal for Superbrugsen. Byggeriet gik i gang i februar 2011. Samtidig blev der gennemført en totalrenovering af inventaret med en investering på 10 mil. kr. Renoveringen omfattede bl.a. 8 nye kølemontre med glaslåg, nye køleskabe til mejerivarer og en ny kassefunktion. Den renoverede Superbrugs åbnede i starten af december 2011, så den var klar til julehandlen.

Butiksråd
Med FDB’s overtagelse af ejerskabet den 1. januar 1980 ændrede bestyrelsens status til butiksråd.

Butiksrådets opgaver var at behandle og formidle medlemmernes forslag og synspunkter og arbejde for at butikken lever op til forbrugerpolitiske vedtagelser. Desuden skulle butiksråde også medvirke til udarbejdelse og gennemførelse af butikkens handlingsplaner i samarbejde med uddeleren.

I 2002 indgik FDB i en fusion med brugsforeningerne i Norge og Sverige under navnet COOP, hvor COOP Danmark A/S blev et datterselskab under det fælles nordiske aktieselskab. I den forbindelse blev der lavet en adskillelse mellem drift og forening, således at foreningsdelen ikke havde nogen indflydelse på driften, men alene varetog forskellige medlemsaktiviteter til understøttelse af de enkelte brugser.

I 2008 blev ejerforholdet ændret således FDB fik det fulde ejerskab af COOP Danmark A/S

COOP opretholdt i en periode fortsat udbetaling af dividende, men dette blev senere ændret til optjening af point, som kunne anvendes til rabat på specifikke varer.

Butiksrådet ved Superbrugsen Farsø har været meget aktiv i hele perioden. Rådet har deltaget i forskellige markedsføringskampagner og medlemsarrangementer. Bl.a. kan nævnes: vinaftener, uddeling af smagsprøver, risalamande til jul, kagemand til fødselsdage. Uddeleren deltog i rådets møder og ad den vej kunne der øves en vis indflydelse på brugsens drift.

De sidste år
Hans Kaldahl stoppede som uddeler i 2012 for at blive leder af Dronning Ingrid Hallerne. Han var den sidste uddeler som havde bopæl i Farsø.  Herefter skete der hurtige uddelerskifte. I de første 102 år havde der været 7 uddelere, medens der i indenfor de sidste 9 år har været 5.

Det kneb også med at nå Coop’s måltal. Priskonkurrencen med lavprisforretningerne Rema, Fakta og Aldi var hård. Udsigterne for 2021 så ikke lysere ud, idet Aldi bygger en ny større forretning. Der starter en ny Nettobutik, ligesom Fakta opgraderes til COOP’s nye koncept COOP 365.

COOP’s  kædedirektør Jesper Gottschalk udsendte den 25. november 2020 følgende pressemeddelelse:

”Trods en stor indsats fra medarbejdernes side må vi desværre konstatere, at butikken ikke har udsigt til at vende udviklingen, så den kan komme i økonomisk balance.

--- Brugsen vil fungere helt normalt de kommende måneder. Først omkring 1.marts 2021 vil der blive skruet ned.

Direktøren har dog et trøstende ord:
”COOP vil dog fortsat være til stede i Farsø, idet den nuværende Fakta butik vil blive opgraderet til det nye koncept COOP 365”. Konceptet indebærer et større varesortiment end Fakta og billigere priser end Superbrugsen”

Superbrugsen i Farsø lukkede den 12. marts 2021 kl. 12.00

Kilder:
Søren Bugge Veggers afskrifter af bestyrelsesprotokollerne v/ Ole Jensen
Referater fra butiksrådets møder
Aalborg/Nordjyske Stiftstidende
Løgstør Avis
Farsø Avis
Oplysninger fra Irene Hansen, Kaj Jensen og Hans Kaldahl

e-max.it: your social media marketing partner