VESTHIMMERLAND: På et ekstraordinært Byrådsmøde, her til eftermiddag, som blev afholdt virtuelt, blev afdøde Uffe Bro mindet med en tale af borgmester Per Bach Laursen og efterfølgende 1 minuts stilhed.

Suppleant – og dermed afløser for Uffe Bro i Byrådet perioden ud er Mickael Lisberg Toft, Gislum.

Med til Byrådsmødet havde Socialdemokraterne et oplæg til hvordan Uffe Bro’s poster i øvrigt skal fordeles imellem de øvrige socialdemokratiske medlemmer.

Som udgangspunkt indtræder Mikael Lisberg Toft i Uffe Bro’s sted på formandsposten i Teknik- og Miljøudvalget. Socialdemokraterne foreslår dog i stedet Anders Kjær på formandsposten, som i forvejen er medlem af Teknik- og Miljøudvalget. Dette kan dog først afgøres ved en konstituering på Teknik- og Miljøudvalgets møde fredag den 22. januar.

Uffe Bro var personlig stedfortræder for Anders Kjær Kristensen i Vesthimmerlands Forsyning. Her bliver Mikael Lisberg Toft nu medlem af bestyrelen med Doris Lauritzen som personlig stedfortræder

Uffe Bro var formand for Oudrup Deponi med Anders Kjær Kristensen som personlig stedfortræder. Nu bliver Anders Kjær Kristensen medlem af bestyrelsen med Mikael Lisberg Toft som personlig stedfortræder

Bestyrelsesposten i Hvalpsund-Sundsøre overfarten overtages af Anders Kjær Kristensen

Uffe Bro var personlig stedfortræder for Doris Lauritzen i Bevillingsnævnet. Stedfortræder bliver nu Per Jensen. 

I Limfjordsrådet var Uffe Bro personlig stedfortræder for Jens Lauritzen. Stedfortræder bliver nu Mikael Lisberg Toft.

I Nordjyllands Trafikselskab var Uffe Bro stedfortræder for Niels krebs Hansen. Stedfortræder bliver nu Anders Kjær Kristensen. 

I Valgbestyrelsen for folketingsvalg – Himmerlandskredsen og valgbestyrelsen ved valg til Europaparlamentet var Uffe Bro stedfortræder for Palle Jensen. Stedfortræder nu bliver Doris Lauritzen.  Det samme gælder Valgbestyrelsen ved kommunale valg.  

e-max.it: your social media marketing partner