RANUM: Corona restriktionerne betyder at Efterskolernes aften i traditionel forstand er aflyst i hele landet. 

Men på Ranum Efterskole College har man valgt en helt ny teknologi til at vise interesserede elever og forældre rundt på skolen, selvom den er lukket.

I samarbejde med Viborg firmaet, XploR XR har efterskolen fået lavet en 3D scanning af hele skolen med XR teknologi. XR står for Extended Reality og teknologien gør det muligt for interesserede at bevæge sig rundt og opleve skolens mange spændende faglokaler bl.a. koralrevet i det nye Marine Science laboratorium, næsten som om de var på skolen i virkeligheden. 

Den virtuelle rundvisning suppleres med en live fortælling af en elev eller lærer og det er muligt at chatte med rundviseren undervejs. Rundvisningen viser bl.a. hvordan eleverne bor og de mange aktivitetsmuligheder de har i profilfag og fritiden. Livechatten og 3D teknologien betyder at rundvisningen bliver mere personlig end en video, og næsten som selv at være på besøg.

Ny teknologi overskrider alle grænser
Firmaet XploR XR er en virksomhed med internationalt mind-set og ansatte fra hele verden og matcher derfor Ranum Efterskoles Colleges internationale profil.

-Den nye virtuelle rundvisning betyder at elever fra hele verden kan få en rundvisning inden de starter på efterskolens internationale linje, hvilket længe har været et stort ønske, fortæller forstander Olav Storm Johannsen.

Planer om et nyt Science Laboratorium
Efterskolen i Ranum har længe været på udkik efter en samarbejdspartner til undervisning i virtuel Reality, XR og robot teknologi.  Og planlægger i samarbejde med XploR XR at lave en international sommer camp og en linje for unge, som har interesse i disse teknologier fra skoleåret 2022.

Fakta om Ranum Efterskole College
Er landets 3. største efterskole med 450 elever. Efterskolen er kendt for sin internationale profil med landets største udbud af Cambridge IGSCE-fag i 9. og 10. klasse. Skolens elever kommer fra hele Danmark og over 20 lande, og det internationale fokus betyder at eleverne også har 3 rejser til hele verden. Ligesom de kan vælge mellem over 50 forskellige valgfag og profilfag 3 gange i løbet året. 

e-max.it: your social media marketing partner