FARSØ: Den 13. januar 2021 blev fusionen mellem Den Jyske Sparekasse og Vestjysk Bank vedtaget på ekstraordinære generalforsamlinger i begge pengeinstitutter

I forbindelse med fusionen har Claus Sejrup Villadsen, efter 4 år som områdedirektør for filialen i Farsø, fået nyt job som filialdirektør i Horsens.

Derfor er Anette Overgaard blevet konstitueret som filialdirektør for Vestjysk Bank i Farsø. Hun blev ansat i 1996 og var frem til fusionen privatkundechef. Så det er et kendt ansigt, der nu står i spidsen for byens lokale pengeinstitut.

Ligesom størstedelen af medarbejderne i filialen så er Anette også selv bosat i kommunen. Sammen med sin mand og to børn har hun boet i Farsø i 20 år, og gennem årene har hun været en del af det lokale foreningsliv.

-Farsø er jo min by, og jeg brænder for lokalområdet i og omkring byen. Derfor er jeg også virkelig glad for at have en arbejdsplads, der engagerer sig i lokalsamfundet. Sådan var det før fusionen, og sådan vil det også være fremadrettet. I filialen møder kunderne de samme medarbejdere, og vi vil også fortsat støtte lokale initiativer, arrangementer og foreninger, fordi vi ved, at det gør en stor forskel for byen. Og det er en vigtig del af det at være Danmarks stærkeste lokalbank, fortæller Anette Overgaard og fortsætter: -Samtidig glæder jeg mig over, at Fonden for Sparekassen Farsø gennem fusionen nu igen får midler at uddele i lokalområdet.

e-max.it: your social media marketing partner