COVID-19: Smitteniveauet i Danmark er fortsat højt. Derfor indkaldte statsminister Mette Frederiksen til pressemøde den 29. december. 

Indledningsvis sagde hun: Jeg håber I har haft en god jul, selvom den har været anderledes. Vi har levet længe med Corona og den 27. december kunne vi vaccinere den første dansker.

Situationen mere alvorlig end i foråret
Men situationen er nu mere alvorlig end den var i foråret. Tallene er igen gået den forkerte vej. ”Den røde kurve” kan blive virkelig hvis vi ikke slår smitten ned nu. Det står og falder på hvordan vi hver især påtager os opgaven.

Sygehusenes kapacitet er under pres, derfor forlænger vi den nuværende nedlukning frem til 17. januar 2021. Det sker på anbefaling fra Indsatsgruppen og sundhedsmyndighederne.

Kontakttallet er steget fra 0,9 til 1,2. 900 er indlagt på sygehusene med corona, hvilket et det dobbelte i forhold til april. I den forgangne uge er 56 døde med corona fra plejehjem.
Den 29. december døde 30 med corona, hvilket er det højeste antal på et døgn under pandemien. Den 30. december er 22. døde med corona i løbet af et døgn, altså meget høje dødstal.      

Ikke forsvarligt at åbne samfundet
Statsministeren forklarede, at smitteudviklingen i Danmark er på nuværende tidspunkt ikke er på et niveau, hvor sundhedsmyndighederne finder det forsvarligt at åbne samfundet yderligere. Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, har udtrykt bekymring for, at en for hurtig åbning i januar vil kunne lede til en yderligere eskalering af smitten.

Derfor forlænges alle de skærpede tiltag, herunder lukning af serveringssteder, storcentre, detailhandel, frisører, hjemsendelse af studerende og skoleelever mv. Tiltagene forlænges frem til og med 17. januar 2021 for at reducere aktiviteten i samfundet og fastholde epidemikontrollen.

Hjemmearbejde og hjemmeundervisning
Men statsministeren gjorde klart at samfundet ikke lukker ned med hensyn til hjemmearbejde og hjemmeundervisning, ligesom produktionsvirksomheder skal fastholde deres arbejdsniveau. Derfor vil daginstitutioner som de eneste ikke være lukket ned. Der skal være mulighed for forældre at kunne arbejde.    

Ud over de skærpede tiltag frem til og med 17. januar 2021 gælder der fortsat øvrige nationale tiltag til og med 28. februar 2021, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt, forsamlingsforbud og krav og opfordringer om brug af mundbind og visir mv.

Vaccination hjælper ikke her og nu
Vaccinationen hjælper ikke på situationen her og nu. Smittekæder skal brydes og der skrues ned for sociale aktiviteter.

Regeringen holder ikke fast i nedlukningen længere end højst nødvendig. En rækkefølge for genåbning fremlægges når vi kender den, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

e-max.it: your social media marketing partner