VESTHIMMERLAND: For præcis et år siden meddelte Byrådsmedlem Palle Jensen at han ikke genopstiller til kommunalvalget i 2021, og dermed heller ikke vil være kandidat til borgmesterposten i Vesthimmerland som ved de seneste kommunalvalg.   

Socialdemokratiet i Vesthimmerland meldte derfor kort tid efter ud, at deres nye spidskandidat bliver Asger Andersen, som i indeværende byrådsperiode er Byrådsmedlem og Formand for Kultur og Fritidsudvalget.      

Palle Jensen forsætter naturligvis sit politiske arbejde perioden ud, men for at klæde sin efterfølger bedst muligt på, har han alligevel valgt at overlade sin næstformandsplads i økonomiudvalget til Asger Andersen.     

Ud over pladsen i kommunens økonomiudvalg, overtager Asger Andersen også Palle Jensens bestyrelsesplads i ErhvervVæksthimmerland.

Begge omrokeringer blev godkendt af Byrådet inden jul og er trådt i kraft pr. 1. januar 2021  

e-max.it: your social media marketing partner