Af arkæolog og centerleder Louise Villadsen, Stenaldercenter Ertebølle 

Nu står julen for døren, og jeg elsker julen. Det er den tid, hvor hele familien samles, og hvor vi gør, som familier har gjort i tusinder af år. Vi hygger, spiser, synger og snakker.

Jeg elsker denne tid, fordi den er fyldt med traditioner. Måltidet indeholder de samme ingredienser hvert år. I min familie er det andestegen, der er omdrejningspunktet, og tilberedningen skal helst følge den samme opskrift hvert år, i hvert fald ifølge min mor. Jeg mindes det år, hvor mændene besluttede at grille en and, men hvor min mor, traditionen tro, også tilberedte to ænder i ovnen. Jeg behøver vel næppe at sige, at fadene flød over med and det år.

Jo, traditionerne er vigtige. Det viser sig også, når turen kommer til at danse og synge rundt om juletræet. Her er det de samme gamle sange, der skal synges, og som bliver sunget rundt om i alle de danske hjem. Alligevel kan det være lidt forskelligt, hvordan man går til denne musikalske tradition. Jeg glemmer for eksempel aldrig, det undrende blik min kæreste havde, da han for første gang skulle prøve at forstå den virak, der opstod, når hele familien samlet om det pyntede træ forsøgte at finde ”Højt fra træets grønne top” i sanghæftet. I min familie har vi nemlig en samling fejltrykte sanghæfter, hvor sangene ikke er på samme sidenummer i alle hæfterne, og man kan heller ikke være sikker på, at alle sangene har det samme antal vers! Det kan virke mærkeligt for udenforstående, at vi ikke bare erhverver nogle nye hæfter, men det ville være helt forkert, for traditionen er, at vi skal grine af, at vi ikke synger det samme, at vi skal kigge hos hinanden og komme med kommentarer om, hvem der trænger til briller og nogle gange endda låne briller af hinanden. Til sidst ender det alligevel med, at vi smider hæfterne, og at min far, som også er morfar og oldefar, styrter rundt i hele huset med resten af klanen pustende og grinende efter sig.

Men i år bliver det hele lidt anderledes. Mange familier må dele sig, så de kan holde sig under de anbefalede 10 personer, og vi må heller ikke synge, mens vi går rundt om juletræet. At deles om et hæfte duer slet ikke, og en prustende omgang ”Nu er det jul igen” bliver det nok heller ikke til. Men midt i hele vemodigheden finder jeg trøst i netop traditionerne.

Traditioner binder os sammen på tværs af generationer. På samme måde, som den lange kæde af familiemedlemmer, der løber efter min far til lyden af ”Nu er det jul igen”. Julens traditioner minder os om, hvad vi kommer af, ikke bare vores blodbånd, men også den forhistorie der findes i de gamle sange, som beskriver en tid, hvor man kunne få fire alen merino i julegave. Traditioner har altid eksisteret, og blandt dem er noget helt universelt, som kan rejse i både tid og rum. Nemlig at familier samles, spiser sammen, synger og snakker. Selv for 7.000 år siden sad man ved Ertebølle på en køkkenmødding, samlet som familie eller stamme, man spiste østers, der var lavet efter den samme opskrift igennem 1.500 år. Man mødtes det samme sted år efter år, og mon ikke også man sang sange om datidens samfund, moral og værdier.

Men traditioner er ikke statiske, de er foranderlige og tilpasser sig. Også stenaldermenneskets verden var foranderlig. Der var ingen pandemi, men der var både klimaforandringer, indvandrere og ulve i skoven. Deres traditioner måtte også ændre sig. Til sidst så meget, at vi som arkæologer ikke længere kan kalde det Ertebøllekultur. Men nye traditioner kom til, en ny kultur, en ny måde at gøre tingene på, som passede netop til den tid, de mennesker levede i.

I år, hvor mange familier ikke kan holde deres traditioner i hævd, vil der på samme måde opstå nye traditioner. Traditioner, som måske vil bestå gennem generationer og lang tid efter, at nogen kan huske, hvorfor eller hvordan de opstod. Ligesom jeg heller ikke ved, hvordan vi fik de fejltrykte sanghæfter i min familie, eller hvordan der overhovedet blev sunget om juletræet, før hæfterne kom til. Men det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at sådan gør vi i den familie, jeg er en del af. Uanset hvad vi gør, så gør vi noget sammen, og jeg tror det bliver at skabe nye fælles traditioner, som passer til den tid, vi lever i.

Med ønsket om en glædelig jul.

e-max.it: your social media marketing partner