VESTHIMMERLAND: Sidste onsdag trådte et nyt sæt restriktioner i kraft, som også får en betydning for årets julegudstjenester.

For at sikre ekstra god afstand havde mange sogne nemlig reserveret den lokale idrætshal til afvikling af juleaftensgudstjenesterne.  Men da de nye restriktioner netop omfatter haller, der omgående lukkes ned, måtte menighedsråd og præster igen finde nye løsninger.

De færreste sogn har aflyst julegudstjenesterne, i stedet har man flyttet dem tilbage til kirkerne, men nu med tilmelding. Det er for at sikre afstand og få fordelt kirkegængerne på de gudstjenester der afholdes – også på de øvrige juledage. Antallet af kirkegængere bestemmer desuden, om der må synges.

Da de nye løsninger for afholdelse af julegudstjenesterne i kirkerne er meget forskelligartede - og for nogles vedkommende kræver tilmelding, så vil Farsø Avis i år undlade at bringe gudstjenestelisten for julegudstjenesterne, da den kan ændre sig. I stedet opfordres man til selv, at søge de informationer der gælder omkring sin kirke i juledagene.     

e-max.it: your social media marketing partner