COVID-19: Her til aften tonede Statsminister Mette Frederiksen igen frem på tv-skærmen til et hasteindkaldt pressemøde. Når det sker, er der næppe gode nyheder på vej.

I går tirsdag, var det for øvrigt – uden pressemøde meldt ud, at de restriktioner der i en uge havde omfattet 69 kommuner – hovedsagligt på Sjælland og i storbyer, nu også kom til at gælde hele landet, d.v.s. også Vesthimmerland, allerede fra dagen efter – altså i dag onsdag den 16. december.

På den måde kunne ingen spå hvad Statsministeren ville melde ud. Dog talte de nye smittetal deres tydelige sprog, noget måtte der gøres for at bremse op, særligt fordi julen nærmer sig og familier skal have lov at mødes.  

Situationen er alvorlig
-Fra Mette Frederiksen lød det indledningsvis på pressemødet: Situationen er meget alvorlig. Andelen af positive prøver er stigende til risikogruppe 4. Det betyder at sundhedsvæsenet er under pres. Halvdelen af de medicinske pladser er i brug.

For en uge siden lukkede vi Danmark delvist ned, nu lukker vi hele Danmark ned.
Vi skal have aktiviteten i samfundet yderligere ned. Derfor indfører vi i dag nye landsdækkende restriktioner.

Fra den 25. december til 3. januar vil Danmark reelt være lukket ned. Detailhandlen lukker med undtagelse af fødevarer og apotek. 

Allerede fra den 21. december vil skolebørn være sendt hjem. Det samme gælder pasnings- og fritidstilbud.

Liberale erhverv, såsom frisører, massører og tatovører skal holde lukket fra den 21. december.

Men allerede fra i morgen den 17. december lukkes alle storcentre, stormagasiner og arkader ned, undtagen apoteker, dagligvarebutikker og butikker med direkte adgang fra det fri.

Bekymret for smittespredningen
Statsministeren lod forstå at man er dybt bekymret for de kommende vintermåneder og for hvordan smitten vil sprede sig. Vi kan miste kontrollen, lød det fra Mette Frederiksen, og det kommer til at ramme os alle sammen. Vi skal alle tage ansvar for os selv og andre. Det er vore egne handlinger, der afgør krisen. Vi skal vise samfundssind, lød det alvorligt fra Statsministeren. Det er nu vi skal holde modet oppe og smitten nede.             

Hvis smitten er for udbredt i julen vil den sprede sig yderligere og dermed kan januar og februar kan blive hårdeste under hele pandemien.                 

Jul med familien – men max. 10
Forsamlingsforbuddet for 10. personer gælder fortsat, og det opfordrer man også til gør sig gældende i husstandene. Rejserestriktioner på tværs af landet eller på tværs af kommunerne var der til gengæld ingen af, man lader det være op til danskernes sunde fornuft, hvem i familien man vil fejre julen med.      

Med hensyn til nytår, så blev man opfordret til en markant anden nytårsaften end den man plejer at have. De store festers tid er ikke lige nu.    

e-max.it: your social media marketing partner