FARSØ: Vi har nu passeret den 1. december og nedtællingen til juleaften hvor julegaverne skal pakkes ud er godt i gang.

Men først skal gaverne købes. Og det bliver der rig mulighed for i Farsø i den kommende tid. 

Butikkerne har åben hver dag indtil juleaften og sågar med udvidede åbningstider i weekenderne. 

Julehygge skal der også til
Derfor vil der blive skruet ekstra op for julehyggen på søndag på flere måder.

Gratis slikposer til børnene
Som bekendt, har børnene ikke i år kunnet aflevere deres julesok til julemanden. Men de skal ikke snydes af den grund. Derfor har butikkerne i Farsø i år overtaget julemandens glæde ved at give, og vil på søndag uddele 500 gratis juleslikposer fra butikkerne. Slikposerne uddeles så længe lager haves og kun hvis børnene er ifølge med en voksen.     
  

Julemusik
Nizzebanden vil også sprede juleglæde på Centergangene i Farsø Rådhuscenter søndag.

De fire bandmedlemmer udklædt som snemand, juletræ, rensdyr og julehjerte, har besøgt Farsø flere gange tidligere og løfter hver gang julestemningen når de bevæger sig rundt i centret med de kendte julesange    

Gæt og vind gavekort
En julekonkurrence skal der også til på søndag. Handelsstandsforeningen sætter to Farsø handelsgavekort a’ kr. 1.000 på højkant. Konkurrencekuponen udleveres fra butikkerne.
Man deltager ved at svare på spørgsmålet på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter og afleverer sin kupon samme sted. Dagens to udtrukne vindere vil få direkte besked. 

e-max.it: your social media marketing partner