Corona smittetal slår rekord dag for dag

CORONA: Der er nu for alvor kommet fart under Corona- pandemien herhjemme.

Det viser den seneste tids tal. Mandag den 19. oktober var der 452 smittetilfælde på et døgn. En uge senere mandag den 26. oktober viste antallet af smittede på et døgn 1.056.

Forskellen mellem de to dato’er er kun 10.000 flere testede i døgnet, selvom smittetallet er fordoblet. Det giver også udslag på smittetrykket. Fredag den 23. oktober oplyste Sundhedsminister Magnus Heunicke et smittetryk på 1,2. Mandag den 26. oktober var det allerede oppe på 1,7. Det betyder, med andre ord at 10 corona-smittede i gennemsnit giver smitten videre til 17 andre.

Statens Serum Institut har beregnet, at der er udsigt til stigende smitte i fire ud af landets fem regioner den kommende tid, heriblandt Nordjylland, der for Vendsyssels vedkommende allerede er hårdt ramt.

Tal opgjort mandag den 26. oktober viser der kommet 12 nye corona-smittede til i Vesthimmerland indenfor de seneste 7 dage. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: