Historien om lystanlægget ”Skovbakken”

Af Henning Olsen, Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn

I sommeren 1908 dannede en kreds på 49 borgere i Farsø et aktieselskab med det formål at erhverve et areal på Østre Bjerget ved vandtårnet i Farsø. Tanken med aktieselskabet var, at anlægge et Lystanlæg og drive og vedligeholde dette.


Sådan var udsigten fra Skovbakken i 1908

Aktierne var på 50 kr. og beløbet skulle indbetales over 10 år med renter. Enkelte aktionærer tegnede sig for flere aktier. Skomager (senere General Motors forhandler) Morten Nielsen tegnede sig for 4 aktier, medens 5 andre bl.a. skræddermester og hotelejer(senere kæmner) C. L. Lorenzen, købmand Chr. Christensen og urmager Kristen Liengaard tegnede sig for 2. I alt var aktiekapitalen på 3000 kr. Til den umiddelbare finansiering blev der optaget et lån af samme størrelse i Strandby-Farsø Sparekasse.

Der blev afholdt stiftende generalforsamling den 9. juni 1908 med C.L. Lorenzen som dirigent. Der blev valgt følgende bestyrelse: husmand Chr. Sørensen, skomager Morten Nielsen, skræddermester C. L. Lorenzen, urmager, Chr. Liengaard og slagtermester C. R. Brix. Chr. Sørensen blev valgt som formand.

Bestyrelsen gik nu i gang med at erhverve de relevante arealer i alt godt 3 tdr. land. I det samlede opkøb indgik fem lodder tilhørende henholdsvis Morten Nielsen, J. Laigaard, Carl Ingvordsen, P. Kjærgaard og Chr. Sørensen. Den samlede pris var 1.215,17 kr. Hertil kom der udgifter til udstykningen på 103,35 kr. og skøder og tinglysning på 59,87 kr.

Det blev herefter vedtaget at lade gartner Niels Jensen, Farsø planere og beplante arealet, samt at indhegne det med 4 rækker pigtråd. Dette skete i samarbejde med Hedeselskabet, som fungerede som konsulent. Omkostningerne hertil var 207,20 kr. Samtidig blev der lavet 2 indgange med hver sin låge.

I 1909 blev det besluttet at plante allé træer fra landevej og op til anlægget langs adgangsvejen. I 1917 blev det vedtaget at forny alléen og plante nye træer, Udgiften hertil blev finansieret ved at opkræve 1,50 kr. pr. aktie. Allétræerne blev i 1919 udsat for hærværk, som blev anmeldt til politiet.

Da det viste sig at været lidt problematisk at få anlægget renholdt, blev der indgået en aftale med gartner P. Jensen om, at forestå renholdelsen foreløbig i 3 år mod en årlig betaling på 100 kr.

På generalforsamlingen i 1913 blev det vedtaget at opkræve 0,50 kr. pr aktie til vedligehold af anlægget. Det blev samtidig besluttet at indkøbe brædder til et udendørs dansegulv på 18 x 18 alen, samt et lærred til afskærmning heraf. Det blev samtidigt besluttet at få fremført elektrisk lys til anlægget.

Pavillonen
På en ekstraordinær generalforsamling den 10. maj 1920 blev det vedtaget, at forsøge at få opført en pavillon i anlægget til en sum på højest 10.000 kr.  Der var tegnet ny aktiekapital på 11.000 kr. af 55 gamle og nye aktionærer. Aktierne var på 200 kr.

Der blev nedsat et byggeudvalg bestående af købmand Hancke, murermester Chr. Jensen og sognerådsformand C. L. Lorenzen som sammen med bestyrelsen skulle stå for byggeriet. Den 26. maj besluttede bestyrelsen at optage et lån på 10.000 kr. i Strandby- Farsø Sparekasse.

Tømrermester A.C. Andersen lavede tegningerne til Pavillonen, der var en ottekantet bygning med en diameter på 25 alen og med en terrasse på 33 alen. Arbejdet blev udbudt i licitation mellem byens håndværkere. Murermester Chr. Jensen vandt murerentreprisen med en pris på 2.500 kr., medens tømrermester A. C. Andersen vandt tømrerentreprisen med 9.500 kr. Herudover kom der udgifter til installation af lys, dog uden pærer, på 290,75 kr. Murer Christensen fik 150 kr. for ekstraudgifter i forbindelse med en ændret placering af pavillonen. I alt beløb de samlede udgifter sig til ca. 15.000 kr. med andre ekstraudgifter.

Med hensyn til malerarbejdet forelå der et tilbud på 650 kr. som bestyrelsen fandt for højt. Dette bevirkede, at man lavede en aftale med arbejdsmand Chr. Østergaard om at udføre arbejdet for 200 kr. På den følgende generalforsamling protesterede malermester Rosengreen over, at man havde taget en arbejdsmand til arbejdet. Formanden Chr. Kaldahl afviste protesten med argumentet, at prisen var væsentligt billigere. Da pavillonen igen skulle males antog man malermester Dooleverdt til opgaven for 127 kr.

I november 1920 blev der lavet en aftale med hotelværterne N. C. Pedersen og Morten Nielsen Hotel Farsø og Afholdshotellet om, at de betalte 1000 kr. til indretning af køkken m.m. mod at de fik eneret til beværtning i pavillonen i 10 år ved forenings- og offentlige arrangementer.

I 1928 blev der opført et nødtørftshus og i 1931 blev der indlagt vand i Pavillonen.

Indvielsesfesten fandt sted den 23. september 1920 med deltagelse af aktionærer og håndværkere med fælles kaffebord i pavillonen. Formanden, urmager Kaldahl bød velkommen. Sognerådsformand C.L. Lorenzen holdt indvielsestalen og omtalte bl.a. de store investeringer, der skete i Farsø, dels pavillonen og dels søanlægget, hvor vandstanden var blevet sænket, i alt investeringer på ca. 30.000 kr. Han annoncerede også en kommende kloakering af Farsø. Alt sammen tegn på at Farsø var en by i udvikling.

Herefter læste lærer Såby, Vannerup et par små fortællinger.

Aftenen sluttede med dans til kl.01.

Den 26.september 1920 blev den årlige høstfest afholdt for første gang indendørs. Thit Jensen var særligt indbudt og hun holdt et foredrag om ”forældre og børn”. Hun slog fast, at opdragelsen af børn var for blødsøden. ”Når børn bliver voksne er de for dårligt rustet til at gå ind i kampen for tilværelsen”. Der var ca. 400 tilhørere til foredraget. Høstfesten sluttede med dans.

Løgstør Avis udtrykte dagen efter. ”I den nye pavillon lød musikken med stor skønhed og klang, som man ikke have hørt magen til i Farsø. Aktionærer og bygmestre har glæde af den tidssvarende og prægtige bygning.”

Historien fortsættes i næstes uges Farsø Avis

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: