ULLITS: I mange år har KFUM spejderne i Ullits med stor succes afholdt den interne combilejr på lejrgården i Dollerup.

Der har været mange forskellige temaer igennem årene. I år var temaet jul .

Igen i år, var KFUM spejdergruppen fra Strandby inviteret med. Lederne fra Strandby samt seniorer og ledere fra Ullits sparkede lejren i gang med rekvisitter og forberedelser. 

Men der blev også tid til hygge inden de yngste spejdere ankom dagen efter, hvor programmet for alvor gik i gang. 

Dermed var dømt løb med poster som omhandlede Jul, der blev brugt nissehuer, lavet julepynt og snakket med nisser hele dagen kun afbrudt af de faste måltider. Lørdag aften var der dækket op til juleand, flæskesteg og sidst men ikke mindst risalamande med vingummi.

Til lejrbålet lørdag aften var der julesang og semi-julemanden kom på besøg med sækken fyldt af julegaver til alle sammen.

Meget tidlig søndag morgen var der morgenløb efterfulgt af morgenmad. På morgenløbet havde påskeharen ødelagt julemandens fabrik, da han var misundelig over at julen varer længere end påsken.

Før frokost blev spejderne udfordret med forskellige jule-escape-kasser.

Efter frokost gik spejderne sig en tur til fjorden imens der blev ryddet op og gjort rent i og omkring lejrgården.

Lejren sluttede af sammen med spejdernes forældre på terrassen, hvor der blev serveret af kaffe og boller på rigtig corona-manér.

Både børn og voksne hyggede sig meget med hinanden, selv med overholdte coronaregler, og var meget glade for at have fået nye bekendtskaber. Combilejren til næste år er allerede på tegnebrættet

e-max.it: your social media marketing partner